Forestil dig et værelse fyldt med lidenskab, hvor to kroppe smelter sammen i en symfoni af sved, safter, og en dyb liderlighed.
Efter en eksplosion af nydelse, ruller de om på siden, mærker hjertet hamre, og prøver at få vejret, mens et smil deles – et stille vidnesbyrd om den delte energi og forbindelse.
Men så, i dette øjeblik af ro, kommer spørgsmålet.
“Var det godt for dig?”
De fleste vil nok smile og nikke bekræftende tilbage.
Det virker umiddelbart som et enkelt spørgsmål, men dykker vi dybere, Så giver dette spørgsmål os intet. Det er ganske enkelt en bekræftelse af, at vi har gjort det godt nok.
For at blive en bedre elsker og virkelig lære noget om vores partner, må vi finde vores sårbarhed frem og stille de lidt mere svære spørgsmål.
I stedet for det ledende spørgsmål – “Var det godt for dig?” – kan vi åbne op for en mere sårbar og ærlig kommunikation, hvor vi måske ikke får det svar, vi håber på, men vi kan lære noget værdifuldt om vores partner.
Vi kunne spørge:
Hvis du er sammen med en partner, der er stille og ikke udtrykker sig meget, hverken verbalt eller nonverbalt, kan det være svært at vide, om oplevelsen var god.
Her kan det være nyttigt at spørge, enten under eller efter akten
“Jeg er usikker på, hvordan det er/var for dig.”
”Er der noget, jeg kan gøre anderledes?”
Dette viser ikke kun en vilje til at lære og vokse, men også en dyb respekt for din partners oplevelse og følelser.
Ved at fremme åben og ærlig kommunikation under og efter seksuelle oplevelser, skaber vi et rum, hvor begge parter føler sig sete, hørte og værdsatte.
Når vi erstatter usikkerhed og antagelser med ærlighed og åbenhed, forvandler vi ikke blot vores seksuelle oplevelser, men også den måde, hvorpå vi relaterer til hinanden på et dybere, mere meningsfuldt plan
Når det sker, så behøver vi ikke spørge “Var det godt for dig?” for det ved vi.