katrineberling.dk

3 ting der vil forbedre dit sexliv

Katrine Berling – sexolog og parterapeut i København

Sæt nydelsen i fokus

Gennem de sidste 14 år har jeg arbejdet med hundredevis af kvinder og hjulpet dem til at få mere nydelse, glæde og orgasme enten alene eller sammen med en partner. Det har jeg gjort på Orgasmetræningsforløb,  og i kvindegruppen Yoniverse.

Det, jeg ofte hører fra kvinder, er: “Wow det er jo egentlig super simpelt. Tænk at der ikke skal mere til.”
Og de har helt ret. Ofte skal der ikke så meget til. Vi skal bare lige forstå, hvor det er, det går galt.

Her er mine tre bedste råd til at forbedre dit sexliv og muligheden for orgasme.

1. Kom tilbage til nydelsen

God sex handler om at kunne tage imod og nyde, mærke de berøringer vi får, sanse de fornemmelser det giver os, mærke og nyde det, som sker i vores krop.

Men vores tanker har det med at tage os på afveje, så vi kommer til at forstyrre os selv. Når det sker, slukker vi for nydelsen, lysten, liderligheden og orgasmen.

Kunsten er derfor hele tiden at komme tilbage til at mærke “hvad sanser jeg, hvad mærker jeg lige nu i min krop”. Vi skal bruge vores krop som et nydelses anker, som vi hele tiden vender tilbage til.

2. Brug din bevægelse, åndedræt og lyd.

Det er en kæmpe gave, når vi lærer at tænde os selv, og når vi ved, at vi selv har indflydelse på den nydelse, der sker i vores krop.

Kroppen er nemlig indrettet så smart, at den har sin helt egen speeder, der hjælper lyst, nydelse, liderlighed og orgasmer på vej.

Når vi forstår at bruge disse nøgler, behøver vi ikke længere at vente på, at der er nogen, der skal tænde os. Vi kan vende opmærksomheden indad og finde den her.

Vores vejrtrækning, åndedræt og lyd virker som benzin på et bål og kan derfor være med til at øge vores nydelse, liderlighed og orgasmer.

Vi kan lære at trække vejret ind i nydelsen for at mærke mere og gøre den mere intens. Trække vejret ind i stilheden, for at vække kroppen. Og trække vejret ind i orgasmen, for at forlænge den.

3. Tid og langsomhed

Tid og langsomhed er den sidste meget vigtige faktor, fordi vi ikke kan forcere noget. Vores krop har nogle gange brug for pauser, og hvis vi ikke tager dem, vil der ofte ske en overstimulation. Mange kvinder og nogle mænd har også brug for tid for at blive helt tændt. Dette gælder især dem, hvis lyst ikke er spontan, men mere skal aktiveres.

At give sig tid kan være en kæmpe udfordring for mange, både mænd og kvinder. Fordi vi er bange for, at den anden keder sig, at lysten forsvinder, eller at rejsningen falder.

Derfor har vi også ofte sex i et højt tempo, hvilket der som sådan ikke er noget i vejen med, men der findes også et tempo, der er langsommere. Her oplever man ofte noget andet, fordi der pludselig bliver plads til de små nuancer.

En invitation herfra er: sæt tempoet ned, find nydelsen frem, og brug din vejrtrækning, åndedræt og lyd.

Hvis du alligevel synes, det er svært, så er der hjælp at hente: Du kan komme med på mit næste, Yoniverse hold. Eller booke en tid til et orgasmetræning.