Hvordan ved du som kvinde, om du får orgasme?
Hvordan ved du som kvinde, om du får orgasme? Orgasmer store som små Hos mænd er orgasme stort set altid forbundet med udløsning, og de er derfor aldrig i tvivl. Men hos os kvinder er sagen en anden. Vi kan få så mange forskellige typer orgasmer, at vi kan blive helt i tvivl, om vi overhovedet har fået én. Ofte har vi en forestilling om, hvordan en orgasme skal være. Vi har set det på film, så vi forventer en tilstand, hvor der er høje lyde og meget dybe vejrtrækninger. Vi har måske googlet og læst os til, hvordan det skal føles og mærkes. Men sådan behøver det slet ikke at være. En orgasme kan være så simpel som én dyb vejrtrækning, hvor vi ligger helt stille og bare nyder den skønne følelse i kroppen. Måske kan man faktisk slet ikke se på os, at vi har fået orgasme. Men den kan også føles som en kraftig rus i hele kroppen, hvor vi får lyst til både at springe og danse, samt skrige og stønne højt. Alt sammen afhænger af, hvordan vi bruger vores krop under elskov eller med os selv. En orgasme kan føles som… En bølge af intens nydelse, der skyller gennem kroppen. Prikken og strålen af energi, der spreder sig fra centrum. Pulserende fornemmelser, der eskalerer i intensitet. En sitren af velvære og lykke. Sammentrækning af muskler i bølger. Et øjeblik af total overgivelse til fornøjelse. Sensation af varme og følelsesladede bølger. Følelsen af at miste kontrol og samtidig være fuldstændig i øjeblikket. En kortvarig, men kraftfuld, katarsis af kropsfornemmelser. Et ekstatisk klimaks, der for en stund tager over og derefter langsomt aftager. Elsk alle dine orgasmer Orgasme kan føles fuldstændig anderledes i din krop end i en anden kvindes krop. Og det kan derfor være svært præcis at svare på, hvordan en orgasme skal føles. Det vigtigste er bare, at det føles skønt og rart for dig. En måde, hvor du kan blive bedre til at mærke efter og blive mere bevidst omkring dine orgasmer, er ved at lære din krops signaler bedre at kende. Dette kan du gøre ved at udforske din krop, røre ved den og i det hele taget bare komme i bedre kontakt med den og din seksualitet. Læs – Træk vejret til bedre orgasmer Find ud af, hvad du synes er rart og hvilke ”knapper”, der skal trykkes på, for at du får den der eventyrlige følelse, som du forbinder med en orgasme. Det er vigtigt, at du ikke jager dine orgasmer, ligesom du skal passe på med at gå med en bestemt forestilling om, hvordan dine orgasmer skal føles. Forsøg derfor at slappe af og nyde øjeblikket. Lad nysgerrigheden være dit udgangspunkt i stedet for at være drevet af jagten på den perfekte orgasme. Elsk både de små, de våde og de kraftige – og endda dem, som du er i tvivl om. Kærlig hilsen Katrine Berling Er du kvinde og er du i tvivl om dine orgasmer, eller kunne du bare tænke dig at få endnu bedre orgasmer, så kan du bestille en tid hos mig til orgasmetræning – jeg garanterer gode resultater. Ja tak, jeg ønsker mig bedre orgasmer Kontakt mig her Populære indlæg
Vibrator Guide – Fem gode tips.
Vibrator Guide – Fem gode tips. Som sexolog får jeg ofte spørgsmål omkring brugen af vibrator. Hvor lidt eller hvor meget kan jeg bruge den, og er det muligt at bruge den for meget. Derfor har jeg samlet 5 tips til at bruge en vibrator, og hvad du skal være opmærksom på, når du bruger den. 1. Hvilken vibrator skal jeg vælge Der findes mange forskellige vibratorer, og det kan være meget svært at vælge. For hvad vil passe bedst til dig? Og selvom du får anbefalet en vibrator af en veninde, eller du læser, at en vibrator er fundet bedst i test, så er det ikke sikkert, at den vil virke for dig. Så den bedste måde at finde ud af, hvad der passer til dig, er at prøve dig frem. Derfor kan det også være en god idé at starte med noget enkelt, som en klitorisvibrator eller en Womanizer der kun skal bruge udenpå. Hvis du føler, du har en meget sensitiv klitoris, så køb en lille vibrator. Hvis du føler, din klitoris har brug for meget stimulation, så køb noget større som en magic wand. Vi har alle forskellige præferencer, så hvis en vibrator ikke gør noget for dig, eller ikke er for dig, så betyder det ikke, at der er noget i vejen med dig. Du har ganske enkelt andre præferencer 2. Vibrator, den hurtige vej til orgasme Da en vibrator giver dig kraftig og hurtig stimulation, vil du ofte opnå en hurtig orgasme. Nogle kvinder kan få en orgasme på under 1 minut med en Womanizer, mens andre skal bruge lidt længere tid. Som tommelfingerregel plejer jeg at sige, at hvis vi kan komme på 5 minutter med en vibrator, skal vi sikkert bruge ca. 10 minutter med vores fingre. Og hvis det er en partner, der skal stimulere os, vil det ofte tage lidt længere tid, så måske 15 minutter. Vi har altså brug for lidt mere tålmodighed, hvis vi skal have orgasme med brug af fingre. Nogle kvinder vil også opleve, at når de bruger deres vibrator ofte, som i hver dag, så tager det lidt længere tid. Derfor kan det være en god idé at holde en vibratorpause engang imellem. Ofte kan du opleve kraftigere orgasmer, hvis du har holdt pause i 5 til 7 dage. 3. Gå ikke altid efter den hurtige orgasme Hvis vi altid gør det samme, oplever vi det samme. Dette princip gælder også ved onani. Derfor anbefaler jeg altid, at vi ikke altid kun går efter den hurtige orgasme. Der er masser af muligheder for at gøre noget nyt og anderledes med vores vibrator. Hvad sker der for eksempel, hvis du ligger på en ny måde, bruger længere tid på at onanere, eller hvis du undgår orgasmen lige når den er ved at være der, for så at begynde forfra og bygge nyt lyst og ophidselse op? Jo mere nysgerrig du er på, hvordan du selv opnår orgasmer, og på hvilke måder du kan opnå orgasme på, jo lettere vil det også være for dig at opnå orgasme med en partner. 4. Skal den med i dobbeltsengen? Om en vibrator skal med i sengen er et individuelt valg, hvad føles bedst for dig. Sex og onani er to forskellige oplevelser, den ene har vi med os selv, den anden med vores partner. Derfor giver de to os også to forskellige ting. Mange oplever, at de får hurtigere orgasmer, når de er alene, mens andre oplever, at de savner intimitet og nærvær fra partneren, når de er alene. Så det kan være godt at spørge dig selv: Hvad er vigtigt for dig i onani, og hvad er vigtigt i sex for dig? Når du har svaret på det, vil det måske være lettere for dig at se, om du ønsker din vibrator med i dobbeltsengen. Hvis det er orgasmen, der er det vigtige for dig, skal den måske med ind, mens hvis det er intimitet og nærværet med din partner, der er vigtigt, skal den måske ikke. Eller måske ønsker du begge dele, så den skal med engang imellem. 5. Er orgasmen bedre med en vibrator? Den kraftige vibration fra vibratoren gør ofte, at orgasmen ofte føles kraftig. Men det er ikke ensbetydende med, at det for alle altid vil føles bedst sådan. Jeg møder nemlig mange kvinder, der oplever, at de får så hurtige orgasmer, at de ikke når at blive ophidset. Når vi derimod bruger mere tid på onani, så er der ofte også mulighed for, at vi bliver mere ophidset, og vil orgasmen ofte føles bedre. Mange kvinder fortæller også, at de oplever en forskel i orgasmen, om det er med vibrator eller med fingre. Da vibratoren ofte er meget kraftig, kan det føles, som om orgasmen bliver presset frem, hvorimod det kan mærkes, som om den kommer mere rundt i kroppen, når vi bruger fingre. Måske fordi vi ofte bruger mere tid, når vi bruger fingre. Du kan jo prøve dig frem. Hvordan er en orgasme forskellig for dig, om du bruger en vibrator eller fingre? Er du nysgerrig på, hvordan du kan onanere på andre måder, få bedre orgasmer, bruge din vibrator på andre måder eller få orgasme uden vibrator? Så er orgasmetræning måske noget for dig. Du kan læse mere om det lige her. Orgasmetræning Kontakt mig her Populære indlæg