Brystmassage
Brystmassage Brystmassage – opdag fordelene ved daglig massage af dine bryster. Styrk forbindelsen til dine bryster og åben op for nydelsen gennem en simpel, kærlig praksis. Det er brystmassage godt for I vores rejse gennem livet kan det ske, at vi ender med at fokusere mere på at evaluere og bedømme vores egne bryster frem for at mærke dem. Dette sker ofte på grund af ydre påvirkninger, sociale normer og forudindtagede opfattelser af, hvordan bryster bør se ud. Som resultat kan vi blive mere bekymrede for deres udseende og er derfor ikke opmærksom på alt den nydelse, de kan give os. Derfor kan det være en ide at skifte fokus fra vurdering til en mere kærlig og accepterende tilgang, der opmuntrer til at mærke og nyde vores bryster. Det kan brystmassage hjælpe med. Fordele ved daglig brystmassage: Du vil udvikle en større accept til dine bryster og til dig selv. Det siges, at det er gavnligt for din hormonbalance. Ved at mærke dine bryster kan du få adgang til din lyst og nydelse. Du bliver mere sensitiv og opnår en tydeligere fornemmelse i brysterne. Mulighed for at opdage eventuelle forandringer. På sigt kan du opleve brystorgasmer. Sådan laver du brystmassage Der er mange metoder til brystmassage, men her er den mest enkle: Du kan udføre øvelsen stående eller liggende. Hæld olie i hånden og varm det op ved at gnide hænderne mod hinanden. Placer dine hænder på dine bryster og forestil dig, at dine arme er en forlængelse af dit hjerte, der giver kærlighed og varme. Smil til dig selv og dine bryster (tænk på Mona Lisas smil). Massér rundt om dine bryster uden at røre ved selve brystvorten. Bevæg massagen opad i midten og nedad på siderne. Klem samtidig din PC-muskel, klem på en indånding og slip på en udånding. Afslut med kærlige kærtegn af dine bryster, som en elsker ville røre ved dig. Gentag gerne hver dag. Hvis du ønsker flere tips til at få kontakt og nyde dine bryster og opnå brystorgasmer, tilbyder jeg et omfattende onlineprogram. Få mere nydelse fra dine bryster Kontakt mig her Populære indlæg
Hvordan ved du som kvinde, om du får orgasme?
Hvordan ved du som kvinde, om du får orgasme? Orgasmer store som små Hos mænd er orgasme stort set altid forbundet med udløsning, og de er derfor aldrig i tvivl. Men hos os kvinder er sagen en anden. Vi kan få så mange forskellige typer orgasmer, at vi kan blive helt i tvivl, om vi overhovedet har fået én. Ofte har vi en forestilling om, hvordan en orgasme skal være. Vi har set det på film, så vi forventer en tilstand, hvor der er høje lyde og meget dybe vejrtrækninger. Vi har måske googlet og læst os til, hvordan det skal føles og mærkes. Men sådan behøver det slet ikke at være. En orgasme kan være så simpel som én dyb vejrtrækning, hvor vi ligger helt stille og bare nyder den skønne følelse i kroppen. Måske kan man faktisk slet ikke se på os, at vi har fået orgasme. Men den kan også føles som en kraftig rus i hele kroppen, hvor vi får lyst til både at springe og danse, samt skrige og stønne højt. Alt sammen afhænger af, hvordan vi bruger vores krop under elskov eller med os selv. En orgasme kan føles som… En bølge af intens nydelse, der skyller gennem kroppen. Prikken og strålen af energi, der spreder sig fra centrum. Pulserende fornemmelser, der eskalerer i intensitet. En sitren af velvære og lykke. Sammentrækning af muskler i bølger. Et øjeblik af total overgivelse til fornøjelse. Sensation af varme og følelsesladede bølger. Følelsen af at miste kontrol og samtidig være fuldstændig i øjeblikket. En kortvarig, men kraftfuld, katarsis af kropsfornemmelser. Et ekstatisk klimaks, der for en stund tager over og derefter langsomt aftager. Elsk alle dine orgasmer Orgasme kan føles fuldstændig anderledes i din krop end i en anden kvindes krop. Og det kan derfor være svært præcis at svare på, hvordan en orgasme skal føles. Det vigtigste er bare, at det føles skønt og rart for dig. En måde, hvor du kan blive bedre til at mærke efter og blive mere bevidst omkring dine orgasmer, er ved at lære din krops signaler bedre at kende. Dette kan du gøre ved at udforske din krop, røre ved den og i det hele taget bare komme i bedre kontakt med den og din seksualitet. Læs – Træk vejret til bedre orgasmer Find ud af, hvad du synes er rart og hvilke ”knapper”, der skal trykkes på, for at du får den der eventyrlige følelse, som du forbinder med en orgasme. Det er vigtigt, at du ikke jager dine orgasmer, ligesom du skal passe på med at gå med en bestemt forestilling om, hvordan dine orgasmer skal føles. Forsøg derfor at slappe af og nyde øjeblikket. Lad nysgerrigheden være dit udgangspunkt i stedet for at være drevet af jagten på den perfekte orgasme. Elsk både de små, de våde og de kraftige – og endda dem, som du er i tvivl om. Kærlig hilsen Katrine Berling Er du kvinde og er du i tvivl om dine orgasmer, eller kunne du bare tænke dig at få endnu bedre orgasmer, så kan du bestille en tid hos mig til orgasmetræning – jeg garanterer gode resultater. Ja tak, jeg ønsker mig bedre orgasmer Kontakt mig her Populære indlæg
The Magic Wand. Den bedste vibrator – næsten med orgasme garanti
The Magic Wand. Den bedste vibrator – næsten med orgasme garanti The Magic Wand Sinful har deres helt egen magic wand, som får min varmeste anbefaling af flere grunde: Den er billigere end mange af de andre magic wands, du kan finde. Den er super let at bruge, fordi styrken ændres ved at rulle på en knap i stedet for at skulle skifte mellem to knapper. Det kan nemlig være så irriterende, især hvis man rammer den forkerte knap. Den er lige så kraftig som mange af de andre magic wands, som er på markedet. Hvem får glæde af The magic wand En magic wand er en meget kraftig vibrator og er derfor ikke for alle. Den er til dig som… godt kan lide kraftig stimulation. gerne vil have hurtigere orgasmer. aldrig har opnået et klimax og har et kæmpe ønske derom. Så er der 90 % chance for, at en magic wand tager dig derhen. kan få små orgasmer med hånden og ønsker at opnå kraftigere orgasmer. Gode råd ved brug Start langsomt ud, især hvis du har en meget følsom klitoris. Start med at lægge et håndklæde over dit køn, så du ikke bruger vibratoren direkte. Prøv at bygge energien langsomt op ved at skrue op og ned for styrken, i stedet for at gå hurtigt efter orgasmen. På den måde kan du få mere nydelse og bedre orgasmer. Brug din bevægelse, dit åndedræt og lyd for at øge din nydelse – og derigennem få bedre orgasmer. Hold gerne vibratorpause, og brug også dine fingre. Kan den bruges for meget? Hvis du kun kan komme med en vibrator, og gerne vil komme på andre måder, så er det tid til at holde en vibratorpause. Hvis du oplever, at dine orgasmer fader lidt ud, eller altid er det samme, så kan det også være tid til en vibratorpause. Hvis du har glemt, hvor lang tid det tager, eller hvordan du får orgasme med dine hænder, så kan det også være tid til en vibratorpause. Hvis du ønsker hjælp til at komme af med din vibrator så anbefaler jeg et orgasmetræning forløb. Læs også min Vibrator Guide Er du nysgerrig på magic wand vibratoren fra Sinful? Køb din vibrator lige her Kontakt mig her Populære indlæg
Faker du dine orgasmer
Faker du dine orgasmer Faker du dine orgasmer? Undersøgelser viser, at op til 70% af alle kvinder på et tidspunkt i deres liv har faket en orgasme. Jeg er sikker på, at ingen af disse kvinder ønsker at fake en orgasme, men i situationen sås det som den eneste udvej. De kvinder, jeg møder, som har faket, fortæller mig: At de enten føler sig presset, forkerte, utilstrækkelige eller gerne vil leve op til deres partners forventninger. At en kvinde faker en orgasme er ikke altid ensbetydende med, at det ikke er god sex, eller at hun ikke kan få orgasme. Jeg møder mange kvinder, der fortæller, at de faker og nyder sex, men da deres partner ikke tror på, at de faktisk nyder sex uden en orgasme, faker de. Kvinder faker orgasmer fordi… Vil gerne gøre sin partner glad. Det er ikke altid lige let at opnå orgasmen sammen med en partner. Det oplever kvinder, der ikke kan få orgasme, dem, der kun kan få orgasme alene, eller dem, der kommer på en bestemt måde. Ofte vil de gerne give deres partner den glæde, at de kommer. Og da de ved, hvor meget det betyder for partnere, og ikke vil skuffe, faker de. Det tager for lang tid. Mange kan sikkert nikke genkende til, at det er hurtigere og nogle gange lettere at opnå orgasme alene. Denne forventning om den hurtige orgasme tager vi så med ind i sex, og når det ikke sker, kan det skabe utålmodighed. Denne utålmodighed vil så medvirke til, at det tager endnu længere tid. Og for ikke at føle sig besværlig, eller fordi det er synd for partneren, at det tager så lang tid, fakes orgasmen. Vil have sex overstået Ja, der findes pligtsex, det sker, når en kvinde giver sin partner sex, fordi hun føler, hun skal. Måske er hun bange for partnerens humørændringer, at blive forladt, eller at der opstår konflikter uden sex. Når en kvinde har sex af pligt, er hun ikke med, og nyder det derfor ikke. Hvis sådan sex tager meget lang tid, kan hun vælge at fake for at komme ud af situationen. Sådan sex anbefales ikke, da det ikke er godt for nogen af parterne. De gode råd Lær din egen krop og orgasme at kende, forstå din krop og hvad der skal til for, at du kan få en orgasme. Når du ved, hvordan du får orgasmer, er det lettere at opnå med en partner. Accepter, at det kan tage tid at opnå en orgasme, og i stedet for at stresse over, at den ikke kommer hurtigt, så nyd processen. Tal med din partner om, hvordan du får orgasme og hvad du har brug for for at få orgasme. Så længe vi tror på, at vi giver hinanden orgasmer, vil der være et pres for orgasmen, for hvis jeg ikke kan få dig til at komme, så er jeg en dårlig elsker. Forstå, at orgasmer er forskellige, kvinder oplever dem forskelligt, og opnår dem på forskellige måder. Stop med at fake dine orgasmer; det er aldrig en god løsning i det lange løb. Du behøver ikke fake mere Faker du dine orgasmer og ønsker du hjælp til at opnå orgasme, så du ikke behøver at fake? Jeg har hjulpet utallige kvinder med at få orgasme med deres partner, så de ikke længere behøver at fake. Jeg kan også hjælpe dig. Book tid til orgasmetræning i dag. Stop med at fake orgasmer og begynd at lære at opleve dem. Book dit orgasmetræningsforløb i dag og start din rejse mod øget intimitet og nydelse. Book din tid allerede i dag Kontakt mig her Populære indlæg
OrganiCup Menstruationskop
OrganiCup Menstruationskop En effektiv kop til ”den tid på måneden” Menstruationskop – er en lille tragtformet kop af silikone, som du fører op, når du har din menstruation. Her sidder den behageligt og samler dit blod. OrganiCup er et super alternativ til bind og tamponer. Den er tynd og let at bruge. Den udtørrer ikke dine slimhinder på samme måde som en tampon. Den er lavet af allergivenlig medicinsk silikone og indeholder hverken tilsætnings- eller farvestoffer. Den er billigere Udover de sundhedsmæssige fordele ved at bruge OrganiCup, sparer du også penge. OrganiCup kan holde i mange år, og du slipper derfor for udgiften til bind og tamponer. Faktisk koster en OrganiCup cirka det samme, som en dansk gennemsnitskvinde bruger på bind og tamponer i et halvt år. Den er behagelig OrganiCup er virkelig behagelig at bruge. Du kan ikke mærke den, når du har den siddende, og du kan føler mig fuldstændig tryg med den Blodet samler sig allernederst i koppen, hvor du vil kunne se, hvor meget du faktisk bløder. Du vil blive overrasket over, hvor lidt det egentlig er. Når du tager den ud, kan den hurtigt vaskes under hanen eller skoldes i kogende vand, hvorefter du kan sætte den op igen. Vær opmærksom på, at det toilet, du befinder dig på, når du skal skylle den under vandhanen, er rent. Altid godt at øve sig Når du skal prøve den for første gang, kræver det lige lidt øvelse. For nogle tager det et par gange at få den til at sidde rigtigt, og for andre spiller det bare første gang. Når du sætter den op, skal den foldes på en bestemt måde for at gøre indføringen så nem som muligt. Først folder du den, så den bliver halv størrelse og derefter så den bliver kvart størrelse. Eller også kan man skubbe den ene side af koppen ned mod midten, så den nærmest bliver lidt spids i formen og derved nemmere at sætte op. Har du lyst til at prøve en OrganiCup? Besøg Sinful.dk her Kontakt mig her Populære indlæg
Glidecreme kan gøre sex lidt bedre
Glidecreme kan gøre sex lidt bedre Må det glider bedre… Glidecreme er din ven, og det er ikke kun under sex, den kan bruges. Det er også godt, når du er sammen med dig selv eller forkæler din partner. Det kan få det hele til at føles lidt mere blødt og lækkert. Så der er ingen grund til ikke at bruge det. Men der bliver ofte set lidt ned på glidecreme. Vi har en forestilling om, at det er noget, vi selv skal producere, og at hvis vi skal bruge glidecreme, så er det fordi, vi ikke er tændt nok, har lyst nok, eller er liderlig nok. Denne opfattelse er dog langt fra sandheden. Der kan være mange grunde til, hvorfor kvinder ikke bliver våde; måske er det hendes natur, måske er det hormoner, eller måske er det fordi kondomet er med til at irritere. Lige meget hvad årsagen er, så er glidecreme noget, der kan gøre sex meget bedre. Nu kan du også være økologisk når du har sex. Er du også en af dem, der tænker i svanemærker og økologi? Så har jeg en god nyhed til dig. Sinful.dk har lavet en økologisk serie med massageolie og glidecreme, der er parfumefri, parabenefri, svanemærket og AllergyCertified. Serien hedder Kaerlig og gør, at du nu også kan have ‘øko-sex’ 😉 Er du til analsex? Så har du brug for at det glider. Her skal du bruge en der er vandbaseret og tyk, næsten som hårgele. Her virker almindelige olier ikke. Sinful har selvfølgelig også deres egen Kaerlig Økologisk Anal Glidecreme OBS. Brug ikke olie eller oliebaserede glidecremer sammen med kondom eller silikonelegetøj. Ikke en erstatning for forspil Som udgangspunkt bør sex ikke være smertefuldt; alligevel har mange kvinder på et tidspunkt i deres liv sandsynligvis oplevet en form for ubehag under akten. Der kan være mange grunde til, at penetration føles ubehageligt – måske har du ikke haft sex i lang tid, du er tør af den ene eller anden grund, du spænder, det går for hurtigt, du er ikke ophidset nok pga. mangel på forspil, overgangsalder, hormoner osv. Her kan det hjælpe at bruge glidecreme, men det skal ikke bruges for at undgå at bede om mere forspil eller at det skal gå lidt langsommere. Bed om det, som din krop længes efter, og brug så glidecreme dertil. Besøg sinful.dk Du kan finde din økologiske glidecreme lige her. Besøg sinful.dk Kontakt mig her Populære indlæg
Vibrator Guide – Fem gode tips.
Vibrator Guide – Fem gode tips. Som sexolog får jeg ofte spørgsmål omkring brugen af vibrator. Hvor lidt eller hvor meget kan jeg bruge den, og er det muligt at bruge den for meget. Derfor har jeg samlet 5 tips til at bruge en vibrator, og hvad du skal være opmærksom på, når du bruger den. 1. Hvilken vibrator skal jeg vælge Der findes mange forskellige vibratorer, og det kan være meget svært at vælge. For hvad vil passe bedst til dig? Og selvom du får anbefalet en vibrator af en veninde, eller du læser, at en vibrator er fundet bedst i test, så er det ikke sikkert, at den vil virke for dig. Så den bedste måde at finde ud af, hvad der passer til dig, er at prøve dig frem. Derfor kan det også være en god idé at starte med noget enkelt, som en klitorisvibrator eller en Womanizer der kun skal bruge udenpå. Hvis du føler, du har en meget sensitiv klitoris, så køb en lille vibrator. Hvis du føler, din klitoris har brug for meget stimulation, så køb noget større som en magic wand. Vi har alle forskellige præferencer, så hvis en vibrator ikke gør noget for dig, eller ikke er for dig, så betyder det ikke, at der er noget i vejen med dig. Du har ganske enkelt andre præferencer 2. Vibrator, den hurtige vej til orgasme Da en vibrator giver dig kraftig og hurtig stimulation, vil du ofte opnå en hurtig orgasme. Nogle kvinder kan få en orgasme på under 1 minut med en Womanizer, mens andre skal bruge lidt længere tid. Som tommelfingerregel plejer jeg at sige, at hvis vi kan komme på 5 minutter med en vibrator, skal vi sikkert bruge ca. 10 minutter med vores fingre. Og hvis det er en partner, der skal stimulere os, vil det ofte tage lidt længere tid, så måske 15 minutter. Vi har altså brug for lidt mere tålmodighed, hvis vi skal have orgasme med brug af fingre. Nogle kvinder vil også opleve, at når de bruger deres vibrator ofte, som i hver dag, så tager det lidt længere tid. Derfor kan det være en god idé at holde en vibratorpause engang imellem. Ofte kan du opleve kraftigere orgasmer, hvis du har holdt pause i 5 til 7 dage. 3. Gå ikke altid efter den hurtige orgasme Hvis vi altid gør det samme, oplever vi det samme. Dette princip gælder også ved onani. Derfor anbefaler jeg altid, at vi ikke altid kun går efter den hurtige orgasme. Der er masser af muligheder for at gøre noget nyt og anderledes med vores vibrator. Hvad sker der for eksempel, hvis du ligger på en ny måde, bruger længere tid på at onanere, eller hvis du undgår orgasmen lige når den er ved at være der, for så at begynde forfra og bygge nyt lyst og ophidselse op? Jo mere nysgerrig du er på, hvordan du selv opnår orgasmer, og på hvilke måder du kan opnå orgasme på, jo lettere vil det også være for dig at opnå orgasme med en partner. 4. Skal den med i dobbeltsengen? Om en vibrator skal med i sengen er et individuelt valg, hvad føles bedst for dig. Sex og onani er to forskellige oplevelser, den ene har vi med os selv, den anden med vores partner. Derfor giver de to os også to forskellige ting. Mange oplever, at de får hurtigere orgasmer, når de er alene, mens andre oplever, at de savner intimitet og nærvær fra partneren, når de er alene. Så det kan være godt at spørge dig selv: Hvad er vigtigt for dig i onani, og hvad er vigtigt i sex for dig? Når du har svaret på det, vil det måske være lettere for dig at se, om du ønsker din vibrator med i dobbeltsengen. Hvis det er orgasmen, der er det vigtige for dig, skal den måske med ind, mens hvis det er intimitet og nærværet med din partner, der er vigtigt, skal den måske ikke. Eller måske ønsker du begge dele, så den skal med engang imellem. 5. Er orgasmen bedre med en vibrator? Den kraftige vibration fra vibratoren gør ofte, at orgasmen ofte føles kraftig. Men det er ikke ensbetydende med, at det for alle altid vil føles bedst sådan. Jeg møder nemlig mange kvinder, der oplever, at de får så hurtige orgasmer, at de ikke når at blive ophidset. Når vi derimod bruger mere tid på onani, så er der ofte også mulighed for, at vi bliver mere ophidset, og vil orgasmen ofte føles bedre. Mange kvinder fortæller også, at de oplever en forskel i orgasmen, om det er med vibrator eller med fingre. Da vibratoren ofte er meget kraftig, kan det føles, som om orgasmen bliver presset frem, hvorimod det kan mærkes, som om den kommer mere rundt i kroppen, når vi bruger fingre. Måske fordi vi ofte bruger mere tid, når vi bruger fingre. Du kan jo prøve dig frem. Hvordan er en orgasme forskellig for dig, om du bruger en vibrator eller fingre? Er du nysgerrig på, hvordan du kan onanere på andre måder, få bedre orgasmer, bruge din vibrator på andre måder eller få orgasme uden vibrator? Så er orgasmetræning måske noget for dig. Du kan læse mere om det lige her. Orgasmetræning Kontakt mig her Populære indlæg
Bryster – Vejen til mere nydelse
Bryster – Vejen til mere nydelse Bryster: Vejen til mere nydelse og bedre orgasmer. Vidste du, at dine bryster kan være vejen til større nydelse og forbedrede orgasmer?. Det første skridt er at lære at mærke og sanse dem, vække dem til live gennem en kærlig berøring. Derefter at kunne modtage berøring fra en partner, nyde fornemmelserne og åbne op for endnu mere nydelse. Når det sker, kan du øge dit seksuelle potentiale ved at åbne døren til mere nydelse og evt. brystorgasmer. Det første skridt kan være brystmassage. Et kærligt forhold til dine bryster Kvinden, der enten accepterer, holder af eller elsker deres bryster, har lettere ved at modtage berøring og kærtegn på brysterne også i længere tid af gange. Når vores forhold til dem er positivt, bliver de en kilde til lyst og nydelse. Ofte, hvis vores forhold til dem ikke er godt, vil vi have mere fokus på hvordan de ser ud end hvordan de mærkes. Når vi ikke mærker brysterne, kan vi heller ikke opleve nydelse fra dem. Derfor kan det være en god idé at øve sig på at mærke i stedet for at vurdere. Når vi mærker, sender vi vores bevidsthed ned i kroppen til det sted, vi ønsker at mærke. Det kan vi øve os på ved brystmassage . Væk lysten med bryst berøring Når du begynder at mærker og sanse, åbner du samtidig op for en dybere forståelse af dine egne præferencer og ønsker. Hvordan ønsker du dine bryster berørt? Denne opdagelse skaber ikke kun en stærkere forbindelse til din egen seksualitet, men den giver dig også en mulighed for at kommunikere med din partner. Først når vi kan forklare eller vise vores partnere, hvordan vi ønsker berøring og kærtegn, kan det skabe mere lyst og nydelse. Vi må selv mærke efter for at opdage, hvad der føles godt for os. Ønsker du mere inspiration? Så er onlinekurset “Få mere nydelse for dine bryster” måske noget for dig. Ja tak Kontakt mig her
Parterapi som servicetjek
Parterapi som servicetjek Parterapi som servicetjek for at sikre, at I er på samme spor, forbedre jeres gensidige forståelse og styrke jeres kommunikation. Parterapi som servicetjek Mange par forbinder parterapi med kriser eller uløselige konflikter. Sandheden er, at parterapi kan være værdifuldt for alle par, uanset om de står over for udfordringer eller ej. Parterapi som et “servicetjek,” “partjek” eller “serviceeftersyn” kan styrke og forbedre et allerede sundt partnerskab. Her er nogle grunde til, hvorfor parterapi kan være godt for dit forhold. Serviceeftersyn som forebyggelse Ligesom regelmæssige serviceeftersyn forhindrer bilproblemer, kan parterapi forhindre små problemer i at blive store. I parterapi lærer par at kommunikere bedre, så de undgår misforståelser og at uoverensstemmelser eskalerer. Parterapi tilbyder et sikkert rum, hvor begge partnere kan udtrykke deres følelser og ønsker på en konstruktiv måde. Dette kan føre til dybere forståelse og en stærkere følelsesmæssig forbindelse. Mulighed for at tale om jeres sexliv Parterapi som servicetjek kan også være en tryg ramme for at tale om jeres sexliv. En åben og ærlig kommunikation om sex er med til at skabe et bedre sexliv og en bedre følelsesmæssig forbindelse. Da jeg ikke kun er uddannet emotionsfokuseret parterapeut, men også sexolog, kan jeg hjælpe jer med at tale om det, som er svært i jeres sexliv så I også kan få glæden tilbage i det seksuelle. Dybere forståelse og forbindelse Selv i de stærkeste forhold kan der være uudtalte følelser eller misforståelser. Parterapi tilbyder et sikkert rum, hvor begge partnere kan udtrykke deres følelser og længsler på en sund og konstruktiv måde. Dette kan føre til en dybere forståelse og en stærkere følelsesmæssig forbindelse. At investere i parterapi sin servicetjek, selv når forholdet går godt, er et tegn på styrke og engagement. Det viser en vilje til at arbejde for at bevare og forbedre forholdets kvalitet. Et sundt parforhold er ikke kun fraværet af problemer, men også tilstedeværelsen af kærlighed, forståelse og vækst. Parterapi som servicetjek Er I klar til at styrke jeres forhold og sikre, at I fortsat vokser sammen? Et servicetjek er jeres chance for at dykke dybere, forstå hinanden bedre og sikre, at jeres forhold blomstrer. Vent ikke på, at udfordringer opstår. Book tid til parterapi allerede i dag og start rejsen mod et endnu bedre partnerskab. Book tid til Parterapi som servicetjek Kontakt mig her Populære indlæg