Derfor kan et orgasmekursus give dig et bedre sexliv
Derfor kan et orgasmekursus give dig et bedre sexliv Et Orgasmekursus Der kan være mange forskellige grunde til, hvorfor kvinder vælger at komme på et orgasmekursus, men fælles for alle er, ønsket om forandring. Det kunne være en kvinde som… føler hun er for meget i sit hoved, har for mange forstyrrende tanker og ønsker at komme mere ned i kroppen og mærke mere. kun kan få orgasme med en vibrator eller alene, og ønsker at kunne opnå orgasme med en finger eller med sin partner. er i tvivl om hun får orgasmer, eller aldrig har oplevet en. har manglende lyst, eller føler sig forkert i sin seksualitet. Ikke ved, hvad hun godt kan lide, og derfor ikke kan fortælle sin partner, hvad hun ønsker. eller noget helt andet. Fælles for alle er, at når vi har en forventning om, at vi skal kunne noget, eller opleve noget, som ikke sker, så skaber det frustrationer eller måske en følelse af utilstrækkelighed og forkerthed. Det er denne utilstrækkelighed, der så er med til at forstyrre vores sexliv, om det er med os selv eller med en partner. Et orgasmekursus kan hjælpe dig af med disse frustrationer ved at vi sammen ser på, hvad der står i vejen for dig for at få det, du længes efter. Et orgasmekursus forbedre dit sexliv Fordi… Jeg vil hjælpe dig med at opdage og sætte ord på … hvad det er, du gør helt konkret, så vi kan finde ud af, hvad det er, der mangler. Derefter vil du få konkrete redskaber, så du kan begynde at gøre ting på en ny måde for at skabe nye oplevelser. dine forhindringer, hvor er det, du holder tilbage, eller hvad er det, du undlader at gøre, så du ikke opnår det, du ønsker. Du vil få hjælp til, hvordan du kan forandre dette mønster og begynde at tage plads og bede om det, du ønsker. dine overbevisninger og forventninger omkring din seksualitet. Så du får et klart billede omkring dig selv og din seksualitet. Nu tænker du måske, men jeg ved ikke, hvordan man taler om sex, eller det er så svært for mig at tale om sex. Men bare rolig. Jeg har mødt mange kvinder, der synes det er svært at tale om sex, eller ikke kan sætte ord på, hvad det er, de ønsker. Men jeg ved, at når jeg stiller dig de rigtige spørgsmål, så har du alle svarene dybt inde i dig. Hvad vil det sige at gå i orgasmetræning? Orgasmetræning er for kvinder der er nysgerrige, ønsker at udforske deres egne krop, seksualitet, nydelse og orgasmer. Et orgasmetræningsforløb er altid skræddersyet specielt til dig, så du får det ud af forløbet som du ønsker. Vi taler om det som fylder for dig og jeg hjælper dig til at sætte ord på din seksualitet og dine ønsker. Du kan vælge mellem 1, 3 eller 5 sessioner alt efter hvor meget du ønsker at arbejde med dig selv. Jeg anbefaler dog altid et forløb da vi således kan komme i dybden med det er svært for dig. Der vil altid være hjemmeopgaver forbundet med orgasmetræning. Derfor skal der også gå 3 uger imellem hver session så du har god tid til at øve dig hjemme. Det kan være rigtig godt at tale om sex, men det er umuligt kun at forbedre sit sexliv igennem tale, der skal også noget øvelse til, og det er derfor vigtigt at du sætter lidt tid af til at øve dig hjemme. Ønsker du et bedre sexliv, og har du lyst til at se på dine seksuelle udfordringer så book dit til orgasmetræning allerede i dag. Det er aldrig for sent at skabe en forandring. Sig ja til mere nydelse. Book dit orgasmekursus allerede i dag. Ja tak til orgasmetræning Kontakt mig her Populære indlæg
Var det godt for dig
Var det godt for dig Var det godt for dig? Forestil dig et værelse fyldt med lidenskab, hvor to kroppe smelter sammen i en symfoni af sved, safter, og en dyb liderlighed. Efter en eksplosion af nydelse, ruller de om på siden, mærker hjertet hamre, og prøver at få vejret, mens et smil deles – et stille vidnesbyrd om den delte energi og forbindelse. Men så, i dette øjeblik af ro, kommer spørgsmålet. “Var det godt for dig?” De fleste vil nok smile og nikke bekræftende tilbage. Det virker umiddelbart som et enkelt spørgsmål, men dykker vi dybere, Så giver dette spørgsmål os intet. Det er ganske enkelt en bekræftelse af, at vi har gjort det godt nok. For at blive en bedre elsker og virkelig lære noget om vores partner, må vi finde vores sårbarhed frem og stille de lidt mere svære spørgsmål. I stedet for det ledende spørgsmål – “Var det godt for dig?” – kan vi åbne op for en mere sårbar og ærlig kommunikation, hvor vi måske ikke får det svar, vi håber på, men vi kan lære noget værdifuldt om vores partner. Vi kunne spørge: ”Var der noget, der var særligt godt for dig?” ”Var der noget, du savnede?” ”Var der noget, du ønskede mere af?” ”Var der noget, jeg kunne gøre anderledes?” Er du i tvivl om din partners oplevelse? Hvis du er sammen med en partner, der er stille og ikke udtrykker sig meget, hverken verbalt eller nonverbalt, kan det være svært at vide, om oplevelsen var god. Her kan det være nyttigt at spørge, enten under eller efter akten “Jeg er usikker på, hvordan det er/var for dig.” ”Er der noget, jeg kan gøre anderledes?” Dette viser ikke kun en vilje til at lære og vokse, men også en dyb respekt for din partners oplevelse og følelser. Kommunikation under og efter sex er essentielt for et sundt forhold. Ved at fremme åben og ærlig kommunikation under og efter seksuelle oplevelser, skaber vi et rum, hvor begge parter føler sig sete, hørte og værdsatte. Når vi erstatter usikkerhed og antagelser med ærlighed og åbenhed, forvandler vi ikke blot vores seksuelle oplevelser, men også den måde, hvorpå vi relaterer til hinanden på et dybere, mere meningsfuldt plan Når det sker, så behøver vi ikke spørge “Var det godt for dig?” for det ved vi. Kontakt mig her Populære indlæg
Hjælp til Orgasme: En Guide for Kvinder
Hjælp til Orgasme: En Guide for Kvinder Hjælp til Orgasme Det er langt fra alle kvinder, der har let til orgasme. Det ser jeg dagligt i mit arbejde som sexolog, hvor jeg møder kvinder, der kommer i Orgasmetræningsforløb for at få hjælp til orgasme. Der er kvinder som… aldrig har fået en orgasme får orgasme alene men ikke med deres partner har for mange forstyrrende tanker, som tager dem væk fra nydelsen godt kan komme med en vibrator men gerne vil lære at opnå orgasme uden føler, at de orgasmer de får, er for små, og ønsker mere nydelse ønsker andre former for orgasmer kun kan komme på en måde, og derfor ønsker at udvide deres måde at komme på Her er 6 gode råd, som kan hjælpe dig. Forstå din krop: For mange kvinder er det første skridt mod at opnå orgasme at blive fortrolig med deres egen krop. Udforskning af selv-nydelse, som onani, kan være en nyttig måde at lære, hvad der føles godt. Husk, at hver kvinde er unik, og det, der virker for én, virker ikke nødvendigvis for en anden. Kommunikation med din partner: Effektiv kommunikation med din partner er afgørende. At kunne udtrykke dine behov og ønsker kan forbedre din seksuelle oplevelse betydeligt. Det kan omfatte at tale om forspil, de typer berøringer, du foretrækker, og hvad der får dig til at føle dig godt tilpas og ophidset. Mentalt og følelsesmæssigt velbefindende: Seksualitet er ikke kun fysisk, men også dybt rodfæstet i vores mentale og følelsesmæssige tilstande. Stress, angst og lavt selvværd kan påvirke din evne til at opnå orgasme. Det kan være gavnligt at arbejde med disse aspekter gennem mindfulness, meditation eller endda terapi. Forskellige typer af orgasmer: Vid, at der er forskellige typer af orgasmer, såsom klitorale, vaginale og blandet orgasmer. Udforskning af forskellige typer af stimulation kan lede til nye og tilfredsstillende oplevelser. Sundhed og livsstil: Generel sundhed, herunder fysisk aktivitet, ernæring og tilstrækkelig søvn, spiller også en rolle i seksuel funktion. Sørg for at tage vare på din krop som helhed. Afslutningsvis, vores rejse i det seksuelle er dybt personlige og varierer fra person til person. Der er ingen ‘rigtig’ måde at opleve nydelse på, og det at søge orgasme kan være en vidunderlig del af din seksuelle selvudforskning. Vær tålmodig med dig selv og husk, at seksuel nydelse er en rettighed og ikke kun et mål. Hjælp til orgasme med Orgasmetræning Orgasmetræning er en hjælp til at udforske og forstå din krop, din seksualitet og dine orgasmer. Du har også mulighed for at opleve dybere og mere intense orgasmer, og mest af alt, orgasmetræning er en rejse mod større seksuel nydelse og tilfredsstillelse. Med et skræddersyet orgasmekursus, får du ikke blot indsigt i dit eget orgasmemønster, men også praktiske værktøjer og teknikker til at udvide din nydelse og forbedre dit sexliv. Uanset dine udfordringer eller mål, er der altid plads til vækst og opdagelse i din seksuelle rejse. Så hvis du er nysgerrig efter at lære mere om orgasmetræning og hvordan det kan transformere din seksuelle oplevelse, er du velkommen til at kontakte mig for mere information eller for at booke en session. Orgasmetræning Kontakt mig her Populære indlæg
Træk vejret til bedre orgasmer
Træk vejret til bedre orgasmer Tag en dyb indånding, kom ned i kroppen og mærk efter – din vejrtrækning kan forbedre dit sexliv og dine orgasmer! At trække vejret burde ikke være så svært. Vi gør det hele tiden uden at tænke over det. Men vi kan faktisk bruge vores vejrtrækning under sex for at opnå mere nydelse og bedre orgasmer. Her er seks måder, du kan bruge din vejrtrækning på under sex og få bedre orgasmer: 1. Energi følger opmærksomheden Dette princip stammer fra tantra, og det går ud på, at hvor vores opmærksomhed er, der mærker vi mest. Forestil dig, at din partner berører dine bryster. Ret din opmærksomhed mod brystet, og forestil dig, at du trækker vejret ind i berøringen. Dette forstærker nydelsen og fornemmelserne. 2. Hurtig vejrtrækning øger lyst og ophidselse Hvis du oplever, at din lyst pludselig falder eller forsvinder under sex, behøver du ikke vente på, at lysten genopstår af sig selv (hvilket den ofte ikke gør). Begynd i stedet at trække vejret lidt hurtigere for at øge din ophidselse. 3. Hold pauser for øget nydelse Pauser kan være utroligt nydelsesfulde. I stedet for at stræbe efter hurtig tilfredsstillelse, tag pauser. Disse pauser understøttes bedst af langsomme og dybe vejrtrækninger, gerne helt ned i maven eller kønnet. Bliv i pausen, indtil du har lyst til at genoptage aktiviteten. 4. Knæk orgasmen Hvis du er tæt på at nå klimaks, men ønsker at vente eller opleve en blødere orgasme, træk vejret langsomt og dybt, helt ned i maven. Din ophidselse vil aftage, og det føles som om, orgasmekurven flader ud. 5. Kommunikér gennem vejrtrækningen Nonverbal kommunikation sker, når vi udtrykker os over for vores partner uden ord. Ved tydeligt at regulere din vejrtrækning kan din partner bruge den som et kompas for din nydelse. Hurtig vejrtrækning indikerer ønske om intens stimulation, mens langsommere vejrtrækning kan signalere behov for blidere berøring. 6. Fremprovoker en orgasme Ved at trække vejret hurtigt, næsten som at hyperventilere, kan du næsten opnå en orgasme på kommando. Vejrtrækning er en effektiv måde at opbygge ophidselse på. Hvis du har været intim i cirka 20 minutter og ønsker at nå klimaks, øg din vejrtrækning for større sandsynlighed for en intens orgasme. Store orgasmer kræver intens ophidselse. Hvis du ønsker at fordybe dig i en rejse mod forbedrede orgasmer og en dybere forbindelse til din egen krop, kan du overveje at deltage i et Yoniverser forløb eller et orgasmetræningsforløb. Det vil give dig værktøjer til at bruge din vejrtrækning og opnå øget lyst ophidselsen og bedre orgasmer. YoniverseOrgasmetræning Kontakt mig her Populære indlæg
Lyt med på podcast
Lyt med på podcast Podcast Jeg har igennem årene været så heldig at være gæst i mange forskellige podcasts. Der bliver talt om kvinder, lyst og orgasmer. Du kan lytte med på nogle af dem lige her. FORBUNDET MED PSYKOLOG MALENE HOLLMANN. OM KVINDERS NYDELSE OG ORGASMER 20/11 2022 RAMT VED KAREN KROG NIELSEN. OM SORG OG SEKSUALITET 23/10 2022 RESTEN SKAL NYDES. OM SPISEFORSTYRELSER OG SEKSUALITET 16/08 2022 ÆRLIG TALT – EPISODE 36 OM KVINDENS KØN OG ORGASMER 2020 LYDEN AF ET BEDRE LIV 2020 BESØG AF NATIONALMUSEET. KLIMAKS 2020 FEMINA – KLOGE KONER – HVAD VILLE DIN VAGINA SIGE – EPISODE 15. 2019 DET SPIRITUELLE HJØRNE – EPISODE 19/01 2019 Hvis du selv har en podcast og kunne tænke dig mig som gæst så send mig endelig en mail Send mig en mail Kontakt mig her Populære indlæg
Vidste du at der er kvinder som onanerer på maven.?
Vidste du at der er kvinder som onanerer på maven.? Jeg har stor respekt for, at vi som kvinder er forskellige – og at vi også er forskellige på den måde, vi masturberer på. Der er kvinder, som onanerer på maven, på ryggen eller som sidder op. Der findes derfor ikke en rigtig eller forkert måde at onanere på. Det er nemlig så smart, at vi finder den måde, som passer lige netop til vores krop. Kvinder som onanerer på maven. Desværre er der alt for lidt fokus på den gruppe af kvinder, som onanerer på maven. Derfor vil jeg have fokus på dem i dette indlæg. Denne gruppe udgør en stor del af de kvinder, jeg arbejder med. Desværre ved jeg ikke, hvor mange det egentlig er. Men det, jeg kan se, er, at mange af dem har udfordringer med det seksuelle. Måske fordi mange af dem føler, de ikke gør det ”på den rigtige måde”. Hvilket selvfølgelig ikke er sandt. Fælles for de kvinder, som onanerer på maven er… At de ofte er startet tidligt i deres liv med at onanere. De bruger ofte en dyne, pude eller bamse imellem benene. De vil enten gnide sig selv op af noget eller presser noget mod deres klitoris, samtidig med at de spænder op for at få orgasmen. Dette kan de fleste så godt, at de kan få orgasme ufatteligt hurtigt. De bruger altså deres krop på en helt anden måde, end dem der ligger på ryggen og onanerer. Dem, der ligger på ryggen, ligger ofte stille med kroppen og kører eller stryger deres fingre over deres klitoris. Hvis du er en af dem, der ligger på maven, når du er alene, skal du vide, at du bestemt ikke er alene. I er mange, og måske du kan genkende dig selv i nogle af nedenstående punkter. Kvinder der onanere på maven fortæller: At de ofte har onaneret siden de var meget unge. De gnubber eller gnider sig op af noget for at få orgasme. De klemmer ofte benene sammen for at få orgasmen. De får hurtigt orgasmer, når du onanerer. Nogle gange under et minut. Deres udfordringer kan være: De har måske en følelse af forkerthed, fordi de onanerer på denne måde. De kan have svært ved at modtage oralsex, da de ikke opnår den samme orgasme her. Når en mand rører ved dem så føles det ikke altid godt, da den måde de rører ved sig selv på, er helt anderledes. At de ofte ikke har fortalt eller vist nogen, hvordan de onanerer Vil du lære at bruge onani på maven til din fordel? Du kan lære at… forstå dit orgasmemønster. overføre dit orgasmemønster til sex, så du også får orgasme med din partner. udforske andre måder at komme på. Det vil dog ikke give dig den helt samme fornemmelse, som den du kender. Jeg har arbejdet og hjulpet rigtig mange kvinder, som onanerer på maven, og jeg kan også hjælpe dig. Hvis du tænker “det er lige mig, og hvor ville jeg gerne lære, hvordan jeg kan bruge det til min fordel”, så vil jeg anbefale dig at booke en tid til orgasmetræning allerede i dag. Jeg har ledige tider hos mig på Islands brygge, eller over zoom hvis du ønsker det. Geografi er altså ikke en hindring. Er du kvinde og får du ikke orgasmer, eller kunne du bare tænke dig at få endnu bedre orgasmer, så kan du bestille en tid til orgasmetræning – jeg garanterer gode resultater. Ja tak, jeg ønsker mig bedre orgasmer Kontakt mig her Populære indlæg
Kend dit orgasmemønster og få bedre orgasmer
Kend dit orgasmemønster og få bedre orgasmer Når en kvinde kommer op til mig for at arbejde med sine orgasmer i et orgasmetræningsforløb, er noget af det første, jeg altid spørger ind til – hendes orgasmemønster. Kend dit orgasmemønster og få bedre orgasmer Et orgasmemønster er den måde, vi altid er sammen med os selv på, og som oftest giver os de hurtige orgasmer. Mange af os begyndte at røre ved os selv, dengang da vi boede hjemme. Det sætter ofte sine begrænsninger, fordi det skal gå hurtigt og være lydløst, så ingen opdager os. Denne måde at være sammen med os selv på tager vi så med os ind i voksenlivet. Nogen vil måske tage en vibrator med ind, men også her vil den måde, vi er sammen med os selv på, ofte være den samme. Vibrator på klitoris, hurtig orgasme. Når vi altid gør det samme så lærer vi ikke noget nyt Derfor er der også mange kvinder, der opsøger mig, fordi de gerne vil noget mere. De tror på, at de har et orgastisk potentiale, som ikke er kommet til udtryk endnu. De vil gerne have hjælp til at gå på opdagelse med dem selv. Være modige og prøver noget nyt og anderledes. Andre kommer, fordi de kun kan få orgasme på denne ene måde, hvilket kan give udfordringer sammen med en partner. De ønsker derfor at udvide deres orgasmemønster, så de kan opleve orgasmer på flere måder. Udvid dit orgasmemønster Så hvis du gerne vil opleve andre orgastiske fornemmelser, så skal du også begynde at gøre noget andet. At gøre noget nyt kan være en lille ting som en ny stilling, stoppe med at bruge vibrator eller fantasier. Det interessante er, at når du gør noget nyt, vil der ske noget nyt, men du skal også give dig selv tid til at øve dig i det nye. Ofte når vi gør noget nyt, kommer orgasmen nemlig ikke så let som ved den gamle metode, og det kan få mange af os til at opgive. Men gør vi det, så udvider vi ikke vores mønster. Udvid dit orgastiske potientiale Er du også interesseret i at udvide dit orgastiske potentiale, og er du klar til at arbejde med din seksualitet, til at være nysgerrig på den og lære noget nyt om dig selv? Book en tid til Orgasmetræning allerede i dag PS: Det er ingen forhindring, hvis du ikke bor i København. Jeg har haft orgasmetræningsessioner med kvinder fra Fyn, Jylland og Bornhold, hvor jeg tager sessionerne over zoom. Er du kvinde og får du ikke orgasmer, eller kunne du bare tænke dig at få endnu bedre orgasmer, så kan du bestille en tid til orgasmetræning. Jeg er uddannet sexolog med speciale i kvinders orgasme – og har i mange år lært kvinder at forstå deres krop, seksualitet og orgasmer på mit orgasmekursus. Jeg kan også hjælpe dig. Ja tak, jeg ønsker mig bedre orgasmer Kontakt mig her Populære indlæg
Det perfekte kys
Det perfekte kys Kys Kys kan være våde, lange, korte, kærlige, ømme, sexede, frække, sensuelle, grådige, forsigtige eller noget helt andet. Vi kan kysse, stående, siddende eller liggende. Med åbne eller lukkede øjne. Nøgne eller med tøj på. Under dynen eller ude i det fri. Mulighederne er mange. Ofte vil vi kysse vores partner forskelligt, alt efter hvad vi ønsker. Vi kan kysse vores partner fordi vi: ønsker sex med vores partner savner kontakt til vores partner vil sige goddag eller farvel ønsker at kysse og være tæt på vores partner gerne vil fortælle vores partner at vi holder af ham/hende ønsker at give en kærlig berøring ønsker at trøste, berolige, eller give forståelse til vores partner Kyssepræferencer: Vi har alle sammen præferencer for det gode kys, men det er ikke altid nok, for hvis konteksten ikke er passende, så vil selv det dejlige kys ikke modtages. Så for at det føles godt, skal kysses være dejligt for modtageren. Det er det, hvis vi kan lide måden, der bliver kysset på, og konteksten er rigtig. Kontekst er alt det, som er omkring os lige nu. Et eksempel kunne være: Jeg elsker at kysse dybt og inderligt, men ikke foran mine forældre eller ude blandt andre mennesker. Jeg elsker at du kysser mig og viser mig at du har lyst til mig, men lige nu er jeg sur på dig fordi vi har haft et skænderi og så har jeg ikke lyst til at kysse på den måde. Findes der så det perfekte kys? Måske. Min teori er: Hvis du finder en partner, der kysser på samme måde som dig selv og har de samme kyssepræferencer som dig, så er der stor sandsynlighed for, at I får et dejligt perfekt kys, og du vil sige “åh hvor kysser du godt.” Hvad gør vi så hvis vi ikke har samme kyssepræferencer? Vi prøver at være nysgerrige på vores partners præferencer. Måske vi vil opdage noget nyt og dejligt. Øvelse du kan lave med din partner: Vis mig din kyssepræference. Denne øvelse er for at prøve at mærke efter, hvordan ens partner ønsker at blive kysset. Til øvelsen er der person A og person B. A viser hvordan, han/hun gerne vil kysse. B er åben og nysgerrig og følger med på den måde, A kysser og glemmer for det øjeblik sin egen måde at kysse på. Kys sådan i 2 minutter. Efter kysset skal I tale positivt om, hvordan det var. Ikke om hvad du følte manglede. Derefter bytter I roller. Nu ved I så hver især, hvordan jeres partner godt kan lide at kysse. Så nogle gange når vi kysser tager vi din måde, andre gange min måde, og vi kan også blande måderne. Så vi begynder på en måde og fortsætter på en anden. Ønsker du flere ideer til at forbedre dit sexliv, så kom med på det næste Yoniverse forløb. Det er sundt at kysse Det siges, at kys: øger vores serotonin, dopamin og oxytocin som giver os lykke og glæde. sænker vores stresshormon kortisol. får vores læber til at svulme og derved øger blodtilførslen. producerer collagen. (og collagen giver mindre rynker i ansigtet). får os til at forbrænde ca. 26 kalorier Per minut, det står på. kan overføre mandens testosteron via spyttet til kvinden og derved øge vores sexdrive (primært ved lange tungetys). Er du nysgerrig på din egen seksualitet, eller savne du at sex igen er let og ukompliceret. Eller kunne du tænker dig at få bedre orgasmer så kom med på det næste Yoniverse forløb. Ja tak jeg er nysgerrig på Yoniverse Kontakt mig her Populære indlæg
3 ting der vil forbedre dit sexliv
3 ting der vil forbedre dit sexliv Sæt nydelsen i fokus Gennem de sidste 14 år har jeg arbejdet med hundredevis af kvinder og hjulpet dem til at få mere nydelse, glæde og orgasme enten alene eller sammen med en partner. Det har jeg gjort på Orgasmetræningsforløb, og i kvindegruppen Yoniverse. Det, jeg ofte hører fra kvinder, er: “Wow det er jo egentlig super simpelt. Tænk at der ikke skal mere til.” Og de har helt ret. Ofte skal der ikke så meget til. Vi skal bare lige forstå, hvor det er, det går galt. Her er mine tre bedste råd til at forbedre dit sexliv og muligheden for orgasme. 1. Kom tilbage til nydelsen God sex handler om at kunne tage imod og nyde, mærke de berøringer vi får, sanse de fornemmelser det giver os, mærke og nyde det, som sker i vores krop. Men vores tanker har det med at tage os på afveje, så vi kommer til at forstyrre os selv. Når det sker, slukker vi for nydelsen, lysten, liderligheden og orgasmen. Kunsten er derfor hele tiden at komme tilbage til at mærke “hvad sanser jeg, hvad mærker jeg lige nu i min krop”. Vi skal bruge vores krop som et nydelses anker, som vi hele tiden vender tilbage til. 2. Brug din bevægelse, åndedræt og lyd. Det er en kæmpe gave, når vi lærer at tænde os selv, og når vi ved, at vi selv har indflydelse på den nydelse, der sker i vores krop. Kroppen er nemlig indrettet så smart, at den har sin helt egen speeder, der hjælper lyst, nydelse, liderlighed og orgasmer på vej. Når vi forstår at bruge disse nøgler, behøver vi ikke længere at vente på, at der er nogen, der skal tænde os. Vi kan vende opmærksomheden indad og finde den her. Vores vejrtrækning, åndedræt og lyd virker som benzin på et bål og kan derfor være med til at øge vores nydelse, liderlighed og orgasmer. Vi kan lære at trække vejret ind i nydelsen for at mærke mere og gøre den mere intens. Trække vejret ind i stilheden, for at vække kroppen. Og trække vejret ind i orgasmen, for at forlænge den. 3. Tid og langsomhed Tid og langsomhed er den sidste meget vigtige faktor, fordi vi ikke kan forcere noget. Vores krop har nogle gange brug for pauser, og hvis vi ikke tager dem, vil der ofte ske en overstimulation. Mange kvinder og nogle mænd har også brug for tid for at blive helt tændt. Dette gælder især dem, hvis lyst ikke er spontan, men mere skal aktiveres. At give sig tid kan være en kæmpe udfordring for mange, både mænd og kvinder. Fordi vi er bange for, at den anden keder sig, at lysten forsvinder, eller at rejsningen falder. Derfor har vi også ofte sex i et højt tempo, hvilket der som sådan ikke er noget i vejen med, men der findes også et tempo, der er langsommere. Her oplever man ofte noget andet, fordi der pludselig bliver plads til de små nuancer. En invitation herfra er: sæt tempoet ned, find nydelsen frem, og brug din vejrtrækning, åndedræt og lyd. Hvis du alligevel synes, det er svært, så er der hjælp at hente: Du kan komme med på mit næste, Yoniverse hold. Eller booke en tid til et orgasmetræning. Er du kvinde og får du ikke orgasmer, eller kunne du bare tænke dig at få endnu bedre orgasmer, så kan du bestille en tid hos mig til orgasmetræning – jeg garanterer gode resultater. Ja tak, jeg ønsker mig bedre orgasmer Kontakt mig her Populære indlæg
10 hurtige om den fantastiske klitoris
10 hurtige om den fantastiske klitoris En funktion nydelsen.Klitoris har kun en funktion – Nydelse – modsat mandens penis der bruges både til at tisse og levere sæd med. Det mest følsomme stedKlitoris har 8000 nerveender og er derved det sted på kvindens krop, der hurtigst giver nydelse. Dermed ikke sagt at det er det bedste sted at starte, da det altid er godt at skabe lidt længsel og spænding, før man går til den direkte nydelse. Vi har alle haft en Engang havde både mænd og kvinder en klitoris. Fordi dengang vi lå i mors mave, så vores køn helt ens ud i de første 7 uger. Der er altså mange ting penis og klitoris har til fælles. Hurtig nydelseKlitoris er det sted på kvindens krop, hvor der er adgang til hurtig nydelse og derved det sted hvor de fleste kvinder lettest får orgasmer fra. Men for at få en klitorisorgasme skal klitoris selvfølgelig stimuleres. Hvor lang tid tager det at få en orgasme?Det er forskelligt fra kvinde til kvinde, hvor lang tid det tager at opnå orgasme. Det kan variere fra 5 til 20 minutter. Ofte er de bedste orgasmer dem, der tager længere tid at få, fordi vi her har bygget energi op i vores krop. De hurtige orgasmer giver ikke altid den dybe tilfredsstillelse, men heldigvis kan de fleste kvinder få flere orgasmer efter hinanden, så hvis den første ikke giver den fulde tilfredsstillelse, gør den anden eller tredje det måske. Vi kan kun se klitoris hovedetKlitoris er megt mere end det vi kan se med vores øje. Klitoris er et helt organ der ligger indenunder huden og kan stimuleres på forskellige måder. Selve klitorishovedet, som er den lille knap, vi kan se, hvis vi trækker hætten/forhuden tilbage, kan variere meget i størrelse. Nogen kvinder har et stort klitorishoved, som en ært – andre et mindre som et sesamfrø. Størrelsen har ingen betydning for din nydelse. Det sted de fleste får orgasme fraUndersøgeler viser at mange kvinder kun bruger deres klitoris, når de er sammen med sig selv. Det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, hvilken form for stimulation vi foretrækker. Nogle kvinder ønsker cirkelbevægelser, andre har brug for et pres, eller at gnide sig op af noget. Klitoris er følsomFor mange kvinder vil en hurtig hård eller kraftig stimulation af klitoris, være lidt eller meget ubehageligt. Klitoris er et super følsomt område, netop på grund af de mange nerveender. Derfor skal den også kærtegnes med nænsomhed. Pauser er godtNår en kvinde skubber manden væk, fordi hun er blivet overstimuleret, er det ofte ikke fordi hun er færdig. Fornemmelsen er bare for overvældene lige nu, så hun ikke kan holde det ud. Her er det godt at holde en lille pause og så begynde langsomt igen. Dette sker ofte, hvis man går får hurtigt frem. De fleste har et orgasmemønsterDe fleste kvinder (og mænd) har det, som jeg kalder et orgasmemønster. Vi er altid sammen med os selv på den samme måde. Her kan det være en ide at udfordre sig selv med at gøre noget nyt og anderledes engang imellem. Klitoris kan nemlig også give os nye og anderledes fornemmelser, hvis vi er nysgerrige. Hvis du er blevet inspireret og kunne tænke dig at høre meget mere om kvindens klitoris så gå på opdagelse i mit nye onlinekursus. Det lille kursus om klitoris til stor nydelse Kontakt mig her Populære indlæg