katrineberling.dk

Parterapi i København

Få hjælp til at styrke jeres parforhold

Parterapi i København

Få en bedre og mere kærlig kommunikation i parforholdet

Der kan være mange grunde til at gå i parterapi, men ofte er det fordi, I har et underliggende ønske om at finde hinanden igen.

For mange par er den kærlige tone blevet erstattet af skænderier og frustrationer.

Når du ikke føler, at du bliver set, forstået, hørt eller elsket af din partner, kan du let komme til at føle dig frustreret og utilfreds, og det kan blive en kilde til gentagne skænderier.

Når I sidder fast i skænderierne, kan I være så viklet ind i jeres egen smerte, at I glemmer at lytte til hinanden. Og pludselig er forståelsen imellem jer væk, mens smerten vokser hos jer begge.

Det er smertefuldt at være her – for hvor blev kærligheden og forelskelsen af, og hvordan finder I en fælles forståelse igen og bliver bedre til at kommunikere med hinanden?

 

Sammen ændrer vi mønstret, så I kan finde hinanden igen

Du kender måske følelsen af, at…

Par kommer ofte i parterapi, fordi de har dårlig eller manglende kommunikation. Fordi de oplever følelsen af, at skænderierne gentager sig, eller at de sidder fast i et dumt mønster, de ikke kan komme fri af.

Andre par kommer, fordi de oplever større kriser såsom utroskab, jalousi eller svigt, som de har brug for hjælp til at komme igennem.

Jeg kan hjælpe jer, uanset om I gennemgår en krise i parforholdet, eller I stille og roligt er gledet fra hinanden.

Sexolog og parterapeut Katrine Berling

Emotionsfokuseret parterapi i København

Mit navn er Katrine Berling. Siden 2008 har jeg arbejdet med par. Hjulpet dem igennem deres kriser og lært dem at forstå hinanden på en ny og dybere måde.

Jeg er uddannet i Emotionsfokuseret terapi til par (EFT-C) og indviduelle (EFT) og godkendt ISEFT EFT/C niveau A og B, og så er jeg også uddannet Sexolog. 

Den emotionsfokuserede parterapi tager udgangspunkt i det, vi helt ubevidst gør ved hinanden.

Konflikter i et parforhold kan føles som om, at vi danser den samme dans igen og igen og ikke kan bryde ud af det dårlige mønster.

Men vi bliver nødt til at forstå og kende de underliggende følelser, der er med til at bygge mønstret. Først da kan vi begynde at forandre det. Det er det, jeg hjælper jer med, når I booker en tid til parterapi hos mig.  

Emotionsfokuseret terapi… 
… også kaldet EFT, blev udviklet i 1980’erne af Leslie Greenberg og Sue Johnson. Mange kender måske Sue Johnson fra bogen ‘Hold me tight’. Senere videreudviklede Leslie Greenberg metoden sammen med Rhonda Goldman, og det er den metode, jeg bruger i dag.

Katrine Berling – parterapi i København og kvindegruppe i både København og Aarhus

Parterapi i København

Sådan foregår parterapien

Når du og din partner har besluttet jer for parterapi, er det første, I skal gøre, at booke en tid. Det gør I ved at udfylde kontaktformularen. Herefter finder vi sammen over mail en tid, der passer jer. Jeg behøver ikke at vide noget om jer, inden I kommer. 

Når I har udfyldt og sendt kontaktformularen, sender jeg jer en bekræftelsesmail med de informationer, I har brug for, inden vi ses.

Den første samtale bruger vi til at lære hinanden lidt at kende. I fortæller om baggrunden for, at I har valgt at gå i parterapi, og hvad der er vigtigt for jer i jeres parforhold. Sammen planlægger vi det videre forløb.

Det er forskelligt fra par til par, hvor mange sessioner, der er brug for. Det kan være alt fra 6 til 12 sessioner. Det kommer helt an på, hvad jeres udgangspunkt er.

De fleste par booker en enkelt samtale til en start, hvorefter de oftest booker et forløb. I behøver ikke at tage stilling til, om I vil have flere sessioner før første samtale.

Jeg afholder parterapi i København, nærmere bestemt på Islands brygge, Amager, København S – Tæt på metro og busser.

Bor I ikke i nærheden, er det også muligt at afholde onlinesamtaler over Zoom.

Sexolog og parterapeut

Hvorfor vælge en parterapeut, der også er sexolog?

Intimitet spiller en afgørende rolle i et hvert parforhold, og det er derfor kan det være en stor fordel at booke tid hos en parterapeut, der også er sexolog.

Som sexolog er det en naturlig del af mit arbejde at håndtere emner omkring det seksuelle og intime. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at vores samtaler vil dreje sig om det intime. Det handler om at have muligheden for at udforske et hvert aspekt af jeres forhold, inklusive de intime og seksuelle aspekter, hvis og når I føler, det er relevant.

Par der har været i parterapi siger:

"Hej Katrine. Min mand og jeg var til parterapi hos dig onsdag den 17 februar, og jeg synes, jeg vil give dig lidt feedback. Jeg oplevede dig som yderst professionel og med et stort stort nærvær. Jeg tror, du fangede alle signaler i rummet overhovedet. Du var god til at komme med observationer, holde dem op for os og bede os kommentere dem. Du var respektfuld, men gik til os, og det kunne vi begge to rigtig godt lide. Vi havde begge to en oplevelse af, at du satte begreber og ord på nogle problematikker, vi længe havde tumlet med, men ikke set så klart før. Selvom det så absolut var min idé med terapien, har jeg genvundet respekten for min mand netop fordi han tog med og – stadig – arbejder med de ting, du sendte os hjem med (faktisk er han nok lidt bedre til det, end mig, men jeg prøver …) Synes bare lige du skulle vide, at vi syntes, du var skidegod simpelthen."
Pernille
42 år

Parterapi i København – priser

Pris

En parterapi-session hos mig varer ca. 1 time og 15 minutter og koster kr. 1.500,-.

Jeg anbefaler altid, at I investerer i et forløb, da det er det, I får mest ud af.

  • 5 sessioner: kr. 6.500,- (spar kr. 1.000,-) .
  • 10 sessioner: kr. 12.000,- (spar kr. 3.000,-)


Jeg holder til på Amager, Islands Brygge tæt på metro og busser

Jeg får løbende supervision, og tavshedspligt er en selvfølgelighed.

Betaling: Der betales efter første session. Ved forløb er betalingen bindende. Sessionerne skal være brugt inden et år.
Læs mere i mine handelsbetingelser