Sådan får du hende med på en trekant
oktober 25, 2009 by Katrine Berling
Filed under Medieomtale, Sextips
Der kan være langt fra drøm til virkelighed, når det handler om at få tre i sengen
Den totale forkælelse. Bryster og balder så langt arme, tunge og penis rækker. Plus lidt ekstra til øjnene.
92 procent af vores mandlige læsere vil prøve en trekant – og helst med to piger. Men ’kun’ 38 procent har rent faktisk gjort det.
Vi spurgte sexolog og parterapeut Katrine Berling, hvad man(d) skal gøre for at få den eftertragtede trekantsoplevelse, ligesom vi har fået tre mænd til at fortælle om deres erfaringer.
Mange grunde
Man siger, at det er enhver mands drøm at være sammen med to piger, og det kan der være noget om, for sexolog og parterapeut Katrine Berling har endnu ikke mødt en, der ikke havde det ønske.
- Der er flere grunde til, at mænd fantaserer om trekanter. En ting er at kunne tilfredsstille to kvinder på een gang – og blive forkælet af to – og noget andet er at se to piger være sammen – det tænder mange mænd på. Og så er der dem, der bruger det som en slags undskyldning for at få lov til at være sammen med andre kvinder end deres kæreste, siger Berling til ekstrabladet.dk.
Hvordan?
Men hvordan får man så lige kæresten med på den ide? Ja, der er kun en vej frem: spørge, tale om det og høre, om hun er frisk på ideen.
- Det er vigtigt, at man taler det igennem med sin partner inden, og at man laver klare retningslinjer for, hvordan det skal foregå. Jeg kender mange swingerpar, og de har alle sammen deres regelsæt for, hvordan det skal foregå. Så der findes ingen rigtige eller forkerte måder – det vigtige er, at man er enig med sin kæreste om måden at gøre det på.
Første gang
Hvis det er første gang, man skal lave en trekant med din partner, skal man være opmærksom på, at selv om man har talt det igennem inden, kan der opstå situationer med jalousi:
- Det er sådan, at vi ikke altid kan forudse, hvordan vi vil reagere på en bestemt situation, og derfor er det en god ide også at have talt om dette inden. Så man har mulighed for at komme ud af det igen, hvis man pludselig fortryder.
En anden ting, der ofte sker for mænd, er, at de kan have svært ved at på den op og stå, eller at de mister rejsningen undervejs. Det er helt naturligt og sker for mange mænd, hvis det er deres første trekant. Hvis det sker, er det vigtigt ikke at gå helt i panik over det, men bare prøve igen.
- Samtidig er det også vigtigt, at hans kvinde ikke siger noget negativ over det, men viser, det er ok, at det er sket. Mange mænd føler, at de nu skal præstere helt vildt, og det er så det sidste, de kan, men bare rolig, du er ikke den eneste mand, det er sket for, det sker for rigtig mange mænd, siger Berling.
Hun bestemmer
Hvis det er første gang, man skal lave en trekant med sin kæreste, og hun er lidt nervøs, kan det være en god ide at lade hende styre forløbet.
- Så det er hende, der starter med at være sammen med den anden kvinde, hvilket kan være mindre grænseoverskridende end en anden mand, og så inviterer hun sin mand ind. På den måde kan hun gøre det i sit tempo og selv sige til, når hun er klar til, at han kysser, slikker eller penetrerer den anden kvinde.
Mænd oplever sjældent jalousi, når der er tale om en anden kvinde, men det bliver noget andet, hvis der er tale om en ekstra mand – det kan være meget grænseoverskridende for en mand at se sin kvinde være sammen med en anden mand, især hvis han føler lidt mindreværd, eller den anden mand har en større penis.
Hvor?
Og hvor finder man så en ekstra pige?
- Man kan vælge at finde hende på nettet, og her vil jeg anbefale, at man opretter en parprofil på fx scor.dk. Og hvis det ikke virker, kan man tage i en swingerklub og prøve lykken her. Ofte er det sådan, at det er lettere at finde et andet par at lege med end en singlepige, så man skal væbne sig lidt med tålmodighed.
Ellers er der jo mulighederne med en veninde, men har skal man træde meget varsomt, for det kan ødelægge venskabet og i sidste ende parforholdet.
Læs mere her ekstrabladet.dk

