Vådt er godt
april 20, 2009 by Katrine Berling
Filed under Medieomtale, Sextips
Ikke i alles smag
Det falder naturligvis ikke i alles smag, men det er en ganske udbredt trend, som Katrine Berling, sexolog, her forklarer:
- I det hele taget er kropsvæsker ’in’, siger Berling til ekstrabladet.dk. Vi ser det i pornofilmene, hvor der bliver spyttet både i ansigtet og på vores køn. Og spyttet går begge veje, for både parter er aktive og modtagende. Vi ser piger, hvis ansigter er opløst i tåre, savl og snot, når de giver en deep throat. Det er frækt at se på for mange. Men det har en forskellig betydning alt efter, hvor og hvordan man bruger spyt, når vi har sex.
Spyt i ansigtet
De fleste vil nok finde det lidt ydmygende at blive spyttet på, især i ansigtet, mener Berling:
- Men dem, der leger med dominans og underkastelse, bruger det meget i deres leg, netop fordi det sender et signal om ydmygelse. Samtidig er der også den visuelle effekt af at se spyttet løbe ned ad pigens ansigt. Man kan også spytte i munden, og det har samme ydmygende og visuelle effekt.
Blowjob
Selv bruger Katrine Berling meget spyt, når hun giver blowjobs, både fordi det så glider meget nemmere, men også fordi mange mænd tænder på det visuelle i det.
- Ofte når man bruger glidemiddel, smager det ikke godt og bliver meget klistret på den forkerte måde, så derfor finder jeg det bedre at bruge spyt. Jeg samler så meget spyt i munden, som jeg kan, og lader det så løbe ud af min mund og ned på mandens penis, men jeg kigger ham dybt i øjnene, og jeg bruger gerne meget spyt.
Hård behandling
Når man giver et dybt blowjob, kan man ikke undgå kropsvæsker: Ens øjne løber i vand, og har man mascara på, vil det løbe ned ad kinderne på en, man vil få meget savl i munden, der er lidt tykkere end normalt spyt, og ens næse vil løbe, forklarer Katrine Berling til en en let savlende reporter fra ekstrabladet.dk.
- Mange mænd tænder på dette, netop fordi den ellers uskyldige og pæne pige, pludseligt ligner en billig tøs med et ansigt, der er helt opløst i tårer og snot. Leger man denne leg, skal man dog huske, at man altid holder om sin pige efter, så hun kan mærke, at hun er elsket, selv om hun måske har fået en lidt hård behandling. Og det er heller ikke en leg, man kaster sig ud i, uden pigen på den ene eller anden måde at giver udtryk for, at hun kan lide det, advarer Berling.
Spyt på kvindens køn
De mænd, Katrine har kendt, der bruger spyt på pigens køn, gør det af flere grunde:
- For det første fordi det ser frækt ud, når de spytter, og de synes, hendes køn er lækkert og indbydende at se på, jo mere glat og lækker den er ud. Og hvis pigen så er lidt tør, og man ikke har noget glidecreme ved hånden, er spyt også fremragende for at få det til at glide lidt nemmere.
- Jeg bruger selv meget spyt, når jeg har sex. Jeg vil klart anbefale det til alle – man skal ikke være så bange for kropsvæsker, for det kan være rigtig sjovt at lege med.
Læs mere om savl på EkstraBladet.dk
Sådan vil vi kysses
april 16, 2009 by Katrine Berling
Filed under Medieomtale, Sextips
Det første kys kan være ligeså vigtigt som det første samleje. Vi smager på hinanden, føler hinanden på tænderne, så at sige. Er det let og legende, blidt og blødt, vådt og dybt? Eller lidt af det hele?
Som det fremgår af vores afstemninger her på siden er der visse kønsforskelle på vores kysselyster. Et kys betyder tilsyneladende mere for kvinder end for mænd:
- Kysset er ofte den første intime kontakt, vi har med en ny partner, og det kan fortælle noget om, hvor lidenskabelige og intense vi er. Derfor er det også vigtigt, at vi godt kan lide at kysse – og er gode til det, siger sexolog og parterapeut Katrine Berling til ekstrabladet.dk.
- Kysset bliver også brugt meget som forspil, og da der er mange kvinder, der gerne vil have et langt forspil, vil de ofte også gerne kysse mere, længere og mere intenst. Så et godt råd til mændene er: Kys jeres kvinder noget mere, og så får I mere sex.
Forskellige kys
Der findes mange forskellige måder at kysse på: Det lidenskabelige kys, hvor man æder hinanden. det dvælende kys, hvor man lugter og smager på hinanden, de blide nap i læberne, og så er der de lidt mere kedelige tantekys, forklarer Berling.
- Kys er en perfekt måde at være intim med sin partner på, for det giver en følelse at være helt tæt på ens partner. Hvis man kan, vil jeg anbefale at prøve at kysse med åbne øjne, da det giver en ekstra fornemmelse af at være tæt. Dette er lidt grænseoverskridende for nogle.
- Det gode ved at kysse er, at man kan gøre det hvor og når som helst. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at kysse noget mere, og der er altid tid til et kys. Derfor anbefaler jeg også, at alle par kysser hinanden mindst en gang om dagen med tungen for at mærke hinanden noget mere i hverdagen, siger Katrine Berling.
Mit bedste kys
Der findes ikke noget bedre end at være sammen med en, der kysser godt og som elsker at kysse, mener Katrine.
- Modsat kan det være lige så irriterende at være sammen med en, der ikke kan finde ud af det, så for mig kan det være direkte turn off, hvis en mand ikke kan kysse.
- Mit bedste kys er, når min kæreste tager mig helt ind til sig, kigger mig dybt i øjnene, så jeg virkelig kan mærke ham. Han skal starte med at kysse mig blidt med læberne, mens vi hele tiden holder øjenkontakten – og så bruge sin tunge. Jeg elsker lange, bløde og intense kys. Vi kysser meget, både inden vi har sex, mens vi har sex, og så kysser vi bare for at kysse, forklarer Katrine Berling til ekstrabladet.dk.
Læs hele artiklen på Ekstrabladet.dk

