Ønsker du også at være en superelsker?

juni 18, 2011 by  
Filed under nyheder

Som sexolog, der arbejder meget med kvinder, hører jeg ofte kvinder beklage sig over, at deres mænd kommer alt, alt for tidligt.  For kvinder der gerne vil nå sit seksuelle potentiale, er det vigtigt at have en mand, der kan holde LÆNGE!

En ud af fem mænd har for tidlig sædafgang, hvilket vil sige, at han kommer inden 5 minutter. Det er med til at skabe megen frustration og et utilfredsstillende sexliv både for kvinden og manden.

Hans Hvass, som har studeret tantra i mange år og underviser i tantra, har lavet dette super gode online-program. Programmet  hjælper mænd med at få  kontrol over deres rejsning,  så de kan holde i timevis og glemme alt om for tidlig sædafgang.

Det er bestemt ikke kun mænd med for tidlig sædafgang, der kan have glæde af dette online kursus. Alle mænd, som vil lære at at holde i timevis og være en super elsker, kan få meget glæde af dette program, der fortæller alt, hvad en mand skal vide om sig selv og sin seksuelle energi.

Læs mere på TantraCure

 

 

 

 

 

Tantramassage

marts 12, 2010 by  
Filed under nyheder

 

Efter programmet “kussen” på DR2 er jeg blevet spurgt masser af gange, hvor jeg anbefaler folk at få Tantramassage. Det kan være lidt af en jungle af finde rundt i. Hvem gør hvad, hvorfor og hvordan, hvad skal man kigge efter – og hvad skal man undgå?

Her er nogle overvejelser, som du kan gøre dig, inden du beslutter dig for, at det føles helt rigtigt at bestille tid til en tantramassage.

  • Har du lyst til at være i tæt kropskontakt med et menneske, du ikke kender?
  • Hvordan har du det med at være nøgen sammen med et andet menneske og få en meget intim massage.?
  • Hvor går mine personlige grænser, og kan jeg sige til og fra i forhold til dem?
  • Ønsker jeg at dele (seksuel) energi med en anden person?

Personligt mener jeg ikke at tantramassage er for alle, så der er ingen grund til panik eller tro at du går glip af noget, hvis det ikke lige føles som noget for dig.

Hvorfor vælge tantramassage?

Der kan være rigtig mange grunde til at gå til tantra massage. Nogle kommer blot fordi de er nysgerrige. Andre kan have forskellige fysiske, følelsesmæssige eller seksuelle spændinger, de gerne vil have løsnet op for. Så er der dem, der ønsker nærhed og kropskontakt. Nogle vil gerne lære at slappe af, åbne op og modtage. Andre igen vil gerne opleve samvær med en mand på en anden måde, end de er vant til. Og der er sikkert endnu flere rigtig gode grunde til at få en tantramassage.

Jeg valgte at besøge Tantra Templet hvor de giver massage til både mænd og kvinder. Der gives ikke lingam massage (penis massage) til mænd, hvorimod kvinder kan få Yoni massage (indvendig massage) hvis de har lyst til det. Som kvinde kan man vælge mellem at få massage af en mand eller en kvinde, og som mand får man massage af en kvinde. Der bruges olie til at massere med, og mændene bruger deres hænder og arme. Bliver man masseret af en kvinde kan man opleve at hun også bruger sin krop.

Udefra ser Tantra Templet ikke ud af så meget, men kan skal bestemt ikke lade sig snyde, for så snart man kommer indenfor er omgivelserne fantastiske smukke, og alle rum er specielt indrettet efter forskellige temaer.

Min massør hedder Adinatha. Vi starter med at sidde og snakke lidt sammen inde i det varme og smukke rum. Jeg har 1000 spørgsmål og får gode svar på dem alle. Så er det tid til massagen, og jeg får 5 minutter alene til at tage tøjet af og lægge mig op på sengen. Så kommer Adinatha ind. Han starter med at sige, at jeg bare skal slappe helt af og mærke hans berøring og være til stede i det som opstår, og gøre mit bedste for at slippe alle tanker. Jeg ligger på maven, og han starter med at massere mig på ryggen. Det er bare skønt, jeg slapper af, trækker vejret og mærker hans hænder kærtegne min krop, ikke for hårdt og ikke for blødt – men lige som det skal være. Musikken spiller stille i baggrunden, og jeg er henført i total nydelse og overgivelse på den sensuelle måde.

Efter et godt stykke tid spørger han, om jeg har lyst til at vende mig om, og det gør jeg. Han sætter sig oppe ved mit hoved og masserer mig derfra. Mere nydelse skyller gennem min krop, og da han stille lægger en hånd på mit hjerte, mærker jeg en enorm kærlighed og åbenhed i mig selv. Og den følelse bevæger sig lige ned i min yoni. Ikke så underligt da hjertet er nøglen til alle kvinders køn og seksualitet.

Da han masserer mine bryster begynder den seksuelle nydelse at vokse i min krop. Jeg ved godt, at jeg har enormt følsomme bryster, men et kort øjeblik flyver tanken gennem mit hoved; “Må jeg det her?” Så tænker jeg overgivelse, nydelse, kærlighed, og jeg lader min krop flyde over i orgasmen. Fantastisk!

Da de sidste små vibrationer i min krop har lagt sig, nyder jeg bare resten af massagen. Så spørger han, om jeg ønsker at modtage yoni massage. “Ja” pipper jeg, men når  hurtigt at rette det til et tydeligt “JA TAK.” Der skal endelig ikke opstå nogen misforståelse her.

Men først må jeg lige en tur på toilettet inden jeg er tilbage og massagen starter. Selve yoni massagen er en så fantastisk smuk oplevelse, som jeg gerne vil beholde helt for mig selv…  Men jeg kan afsløre, at da den er færdig, føler jeg så meget kærlighed til Adinatha, at jeg græder af overvældelse. Da jeg bare har brug for at blive holdt om, trækker jeg ham ind til mig for at vi kan mødes i en omfavnelse. Jeg visker “Tak” i hans øre. Så ligger vi der i en smuk og kærlig afslutning.

Efterfølgende får jeg et glas vand og nogle druer for at styrke mig, og vi siger farvel til hinanden. Jeg svæver ud af templet. Jeg er forelsket i mig selv, i mødet med ham og i livet på en gang. Så smukt.

Og ja, hvis det ikke er fordi en massage koster 1500 kr. så ville jeg komme tilbage hver eneste dag i ugen.

Læs også min oplevelse af af få tantra massage af en kvinde.

Foto fra:  Eric Perrone

Bøger om Tantra

september 8, 2009 by  
Filed under Bøger jeg anbefaler

Barbara Carrellas

URBAN TANTRA

En rigtig spænde og god bog om tantra, bogen er fyldt med masser af øvelser som man kan lave hjemme enten alene eller med sin partner. En god begynder bog, for dig der gerne vil vide mere om tantra, og gerne vil i gang nu.

Læs mere om Barbara her

 

————————————–

Diana Richardson

Har skrevet 4 smukke bøger, en for mænd, en for kvinder, en for par, og den sidste om følelser. Det er nogle af de bedste bøger jeg har læste om tantra, sex og parforhold, desværre findes de kun på engelsk.

Tantric Orgasm for Women

Bogen alle kvinder skal læse, den giver den ene aha oplevelse efter hinanden. Din kvindelighed og seksualitet får en helt ny mening efter du har læst denne bog.

Bogen er også fyld med masser af gode øvelser både til par og enligt.

 

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes