Sådan sætter du kondom på med munden
juli 11, 2009 by Katrine Berling
Filed under Sextips
Hvorfor bruge kondom?
Vi skal huske at passe på os selv, når vi har sex! Så hver gang vi har sex med en, som vi ikke ved er 100% rask, SKAL vi bruge kondom. Både for vores egen skyld – men også for den andens skyld, fordi vi ikke altid kan være sikker på, om vi selv har en STD (på dansk = seksuelt overført sygdom), der kan smitte vores partner. Man kan nemlig både som kvinde og mand have en del forskellige kønssygdomme uden at have symptomer - f.eks. klamydia. 
Er du i tvivl om du har en kønssygdom, så opsøg din læge. Hvis du ikke ønsker at gå til egen læge, kan du besøge en af de mange kønssygdomsklinikker, der ligger rundt om i landet, det kan man gøre helt anonymt.
Læs mere om sexsygdomme eller find en sexsygdomsklik, hvor du kan blive testet anonymt her.
Sådan sætter du et kondom på med munden:
- Vær sikker på at kondomet er sikkert! Det gør du ved at tjekke om udløbsdatoen er overskredet, og om der er luftbobler i pakken. Er der ikke det, så find et nyt.
- Tag kondomet ud af pakken og placer det i munden lige bagved dine tænder, med spidsen vendt indad.
- Sæt så tungen ud i spidsen.
- Tag hans penis i munden, og pres din tunge mod hans penishoved, så kondomet kommer på.
- Hold kondomet på plads med din tunge og rul det ned over hans penis med dine læber. Pas på dine tænder og hold evt. dine læber over dem, så du ikke kommer til at ødelægge kondomet.
- Når du ikke kan få det længere ned med din mund, fjerner du dit hoved og sætter det sidste på med hænderne. I er nu klar til leg!
Husk altid:
- At bruge vandbaseret glidecreme sammen med kondom, da kondomet går i stykker, hvis du bruger oliebaseret glidecreme.
- At klemme luften ud af tutten, så sidder kondomet korrekt, og risikoen for at kondomet går i stykker minimeres.
- Glæd dig over at et kondom kan nedsætte pikkens følsomhed, for så kan manden holde længere.
Køb dine kondomer online via sinful.dk
Husk hans nosser
juni 29, 2009 by Katrine Berling
Filed under Sextips
Glem ikke mandens nosser
Mandens nosser kan nemt blive overset i den seksuelle leg. Der er nemlig mange kvinder, der fejlagtigt tror, at testiklerne kun er mandens mest ømfindtlige punkt – og derfor undgår dem. De er ikke helt klar over, hvor intenst og pirrende det kan være for manden at få kærtegnet sine nosser.
For rigtig mange mænd er stimulation af nosserne og pungen en meget direkte vej til at skrue op for intensiteten i samlejet. Berøringen kan give en følelse af, at der bliver lavet mere sæd og hermed mere tyngde. Det kan igen medføre en stærkere følelse af at være rigtig mand – og det er med til at sende energi ud i hele mandens krop.
Mænd er meget forskellige – og nogle har altså temmelig følsomme testikler. Derfor er det vigtigt at være forsigtig og blid og evt. afklare på forhånd, hvor meget man kan tage fat, før det gør ondt. Det er også rigtig godt, hvis manden kan hjælpe sin partner på vej ved at fortælle præcis hvad han kan lide samt hvor hårdt eller blødt han ønsker det.
Fem gode råd
- Når man masserer sin mands pik, kan man starte helt nede fra mellemkødet (området mellem anus og nosser) og så lade sin hånd glide op langs nosserne og hen over pikken gentagne gange.
- Når du giver din mand et blowjob, så husk også at stimulere mellemkødet og hans nosser. Du kan slikke på dem, nappe blidt i dem eller tage dem i munden. Man kan fx tage først den ene kugle og sutte på den, evt. hive blidt udad i huden. Så kan man tage den anden og gøre det samme.
- Man kan også tage begge kugler i hånden og lege med dem som to små bolde, ganske blødt og blidt og så trække lidt nedad.
- Når du har den ene hånd på din mands pik, så hav den anden på hans nosser – og kild og kærtegn dem forsigtigt.
- Hold øje med, om din mand nyder det, og lad ham endelig komme med rettelser, hvis du gør det for blidt eller hårdt.
Husk altid, at hvis din mand eller kvinde ønsker noget andet end det, du gør, så skal du ikke tage det personligt. Brug det som en chance for at lære din partner bedre at kende. Det er vigtigt at lytte og være nysgerrig – og prøve at gøre, hvad de kan lide – naturligvis inden for rammerne af dine egne ønsker og grænser.
Analsex til mænd!
maj 12, 2009 by Katrine Berling
Filed under Sextips
6 gode råd om analsex
1.Rens tarmen før analsex
2. Slap af under analsex
3. Masser af glidemiddel
Glidemiddel er et must, og man skal ikke være nærig med det, for det får det hele til at glide lettere, og gør det derfor meget mere behageligt for modtageren. Samtidig er det vigtigt, at kvinden sørger for ikke at have lange negle, for det kan komme til at give rifter. Vil man gerne bevare de lange negle er det en god idé at bruge et kondom eller nogle latexhandsker, så er man på den sikre side.
4. Start forsigtigt
Husk forspillet, dvs. start forsigtigt og meget langsomt med masser af glidemiddel på din finger og leg blidt med analåbningen. Mærk hvordan manden langsomt slapper af og giver mere og mere efter. Først når han er helt klar kan du forsigtig stikke en finger op. Der er masser af nerveender lige i åbningen, så det er en god ide at bruge lidt tid her inden man stikker sin finger længere ind. Når du har fingeren helt oppe kan du lede efter hans prostata; den kan du mærke ca. 5 cm oppe i endetarmen ud mod maven. Man er ikke i tvivl om, når man har fundet den – det er en lille bule, som er på størrelse med en valnød. Prostata skal så masseres blidt, prøv med cirkelbevægelser, ind og ud eller fra side til side og spørg ham, hvad der er bedst.
5. Kommuniker
Det er godt, hvis manden kan fortælle, hvad der føles godt, især hvis giveren ikke er vant til anale lege. Han kan komme med konkrete udsagt eller bare give lyde fra sig, så man er sikker på, at man er på rette vej. Det får begge parter til at slappe mere af. Hvis manden ligger på ryggen, så hold øjenkontakt.
6. Legetøj
Når man er sikker på, hvad manden kan lide, og hvordan man stimulerer ham godt, kan man begynde at eksperimentere med dildoer eller vibratorer. Der findes masser af dildoer, der er designet til analsex for mænd, både med og uden vibrator, men start altid med de små. Sidst, men ikke mindst kan man bruge en strap-on.
Gode råd til shopping:
Hvis man aldrig har leget anallege før og gerne vil have gode råd og vejledning, man kan finde inspiration og købe sit lejetøj på sinful.dk Her kan du købe alt, du får brug for ved anale lege, fx glidemiddel, anal douche, but plugs, dildoer, g-spot vibratoer mm.
Sådan vil vi kysses
april 16, 2009 by Katrine Berling
Filed under Sextips
Det første kys kan være ligeså vigtigt som det første samleje. Vi smager på hinanden – eller føler hinanden på tænderne, så at sige. Er det let og legende, blidt og blødt, vådt og dybt? Eller lidt af det hele?
Kysset er ofte den første intime kontakt, vi har med en ny partner, og det kan fortælle noget om, hvor lidenskabelige og intense vi er. Derfor er det også vigtigt, at vi godt kan lide at kysse – og er gode til det.
Kysset bliver også brugt meget som forspil – og da der er mange kvinder, der gerne vil have et langt forspil, vil de ofte gerne kysse mere, længere og mere intenst. Kys skal slet ikke undervurderes, for et godt kys er noget, der virkelig kan tænde en kvinde. Der er så at sige direkte forbindelse mellem kvindens læber og hende køn, så med et godt kys er forspillet faktisk allerede i gang. Så et råd til mændene er: Kys jeres kvinder noget mere, hvis I ønsker mere sex.¨
Forskellige kys
Der findes mange forskellige måder at kysse på: Det lidenskabelige kys, hvor man nærmest spiser hinanden, det dvælende kys, hvor man blidt smager på hinanden, den lette og legende berøring mellem læberne, og så er der de mere overfladiske tantekys.
Kys er en perfekt måde at være intim med sin partner på, for det giver en følelse at være helt tæt på hinanden. Hvis man kan, vil jeg anbefale at prøve at kysse med åbne øjne, da det giver en ekstra fornemmelse af at være tæt. Dette er lidt grænseoverskridende for nogle.
Det gode ved at kysse er, at man kan gøre det hvor og når som helst. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at kysse noget mere, og der er altid tid til et kys. Derfor anbefaler jeg også, at alle par kysser hinanden mindst en gang om dagen med tungen for at mærke hinanden noget mere i hverdagen.
Knibeøvelser hjælper sexlivet
marts 3, 2009 by Katrine Berling
Filed under Sextips
Bækkenbundstræning for mænd og kvinder
En af de bedste måder, vi kan styrke vores underliv på, er ved at lave knibeøvelser.
Et veltrænet underliv giver et bedre sexliv, fordi stærke muskler er med til at forstærke orgasmerne – og mænd kan desuden holde erektionen længere. Samtidig modvirker knibeøvelser en masse problemer både hos mænd og kvinder. Såsom inkontinens, ufrivillig vandladning og prostataproblemer for mændenes vedkommende.
Hvilken muskel skal trænes
Det er bækkenbundsmusklerne, der skal trænes. De kaldes også pc-musklen (pubococcygeus). PC-musklen findes hos både mænd og kvinder, og begge køn har stor glæde af at træne den. Musklen sidder hæftet lige ved siden af halebenet, går op omkring anus, over hele bækkenbunden og fæstnes fortil på kønsbenet.
Knibeøvelser for mænd
Ikke alle mænd ved hvor deres pc-muskel sidder, eller hvordan de skal spænde den. Så første skridt er at finde ud af hvor den er.
Mænd kan finde deres pc-muskel ved at placere en eller to fingre bagved deres testikler og klemme sammen i mellemkødet. Eller de kan prøve at holde urinen tilbage når de skal tisse. Den muskel du skal bruge til det, er nemlig din pc-muskel. Når du spænder din muskel, vil du se at din penis og dine testikler vipper lidt op og ned.
Knibeøvelser for kvinder
Som kvinde er der flere måder, du kan lave knibeøvelser på.
- Du kan knibe sammen uden at have noget oppe i skeden. Det er smart og nemt fordi du kan udføre den hvor og når du vil. Først starter du med nogle meget hurtige klem, og når du har trænet dine muskler i noget tid, så kan du holde spændingen lidt længere, fx 5-10 sekunder ad gangen.
- Du kan klemme sammen om dine fingre. Du fører to fingre op i din skede, enten stående eller liggende. Så skal du presse sammen alt hvad du kan.
- Du kan købe nogle små kugler til netop dette formål.
Her anbefaler jeg Ami fra Je Joue, de kan købes hos sinful.dk. En god ide er at sætte en kugle op når man f.eks er i bad, og så gå med den til man skal i tøjet, altså ca 5-10 min om dagen. Gør man det et par gange om ugen er det fint. Den mindste er den, der giver mest udfordring, da den er svær at holde oppe, og man klemmer derfor mere.
Hvor meget og hvordan træner man sin pc-muskel?
Når du øver dig, så prøv at slappe af i mave- og lårmuskler, så det kun er PC musklen, du bruger. Så er det bare at gå i gang med træningen. Du opnår de bedste resultater hvis du træner hver eneste dag – men mindre har også en effekt.
- Klem musklen sammen, hold spændingen i 2 sekunder og slap så af. Træk vejret normalt hele tiden.
- Lav i alt 25 klem og gør det ca. 3 gange om dagen.
- Når du har lavet denne øvelse i 3- 4 ugers tid kan du lave en mere avanceret øvelse. Klem sammen i 5 sek. og slap så af i 5 sek. gentag 10 gange, 3 gang om dagen. Eller så mange gange som du kan.
Så husk dine knibeøvelser og god fornøjelse!
Sex i kalenderen er bedre end ingen sex
november 25, 2008 by Katrine Berling
Filed under Parforhold, Sextips
Som sexolog og parterapeut har jeg mange par i min klinik, der har et begrænset eller ikke fungerende sexliv. Den ene dag tager den anden, og når aftenen falder på, er der hverken energi eller lyst til sex.
Men sex er utrolig vigtigt for vores parforhold, fordi det er medvirkende til, at vi føler tryghed, nærhed og kærlighed til hinanden, samt at kroppen udsender en masse lykkehormoner.
Jeg anbefaler derfor par at sætte sex i kalenderen, fordi planlagt sex efter min mening er bedre end slet ingen sex. Desværre har mange utrolig stor modstand mod det. Argumenterne er mange: ”Hvad nu hvis jeg ikke lige har lyst den dag”, eller ”så bliver det for planlagt og uromantisk”, eller ”det kan man da bare ikke”.
Så slog det mig pludselig, det har rigtig meget at gøre med, hvordan vi tænker omkring sex. Den anden dag sad jeg sammen med nogle venner, da den ene siger, “åh nej, i morgen når jeg kommer hjem forventer min mand, at vi skal have sex, og det orker jeg altså ikke.” Der slog det mig, at hvis det er sådan, vi går og tænker om at have sex med vores partner, så kan jeg godt forstå at der er så mange mennesker, der har for lidt sex. For så er vores tanker allerede negativt indstillet inden vi overhovedet når til sengen.
Planlæg erotisk aften
Som single må man også planlægge sex og skrive det i kalenderen, hvis man har en fast elsker, og det fungerer fremragende for mange. Når man har en sexaftale med en elsker, så går man og glæder sig ved tanken om aftalen. Hvilke lege skal vi lege i dag, hvor og hvordan bliver det, og sidst men ikke mindst, hvad skal jeg have på af tøj. Mange elsker at gøre noget ud af det, planlægge det, så der er langt op til “den helt perfekte aften og nat”.
I bund og grund skulle man vel kunne overføre denne holdning til planlagt sex til et parforhold?
Så mit råd er, sæt sex i kalenderne, og glæd dig til det, fantaser om det inden, planlæg det, find på nye sjovt lege eller rollespil, så sex bliver sjovt igen.
God fornøjelse!


