Har dit parforhold brug for et servicetjek

april 14, 2010 by Katrine Berling  
Filed under Parforhold

Hvordan har dit parforhold det?

Man behøver bestem ikke have problemer i sit parforhold for at gå i parterapi. Som parterapeut oplever jeg nemlig flere og flere par der kommer til mig for at få et såkaldt servicetjek. Og det er bestemt ikke nogen dårlig ide, ofte er det nemlig sådan at parret oplevet at det er letter at tale om problemerne og finde løsninger, når der sidder en tredjepart og lytter med, og stiller spørgsmål. For hvis der først er kommet ugler i mosen, og der er kold luft mellem parterne, kan det være meget sværere at komme overens. Derfor er det en god ide at tage det i opløbet.

Og hvorfor egentlig ikke, vi tager jo også vores bil til et servicetjek for at sikre os at den  kører optimalt, og det samme anbefaler jeg, at man gør med sit parforhold. Alle har brug for lidt olie, eller det at blive opladet engang imellem.

Hvad er et servicetjek

Når et par kommer til mig første gang til et servicetjek, taler vi om hvad der virker rigtig godt for dem, og hvor de har brug for at arbejde lidt.  Det kan handle om at gå fra et godt sexliv, til et fantastisk sexliv, eller det at blive bedre kærester, og sætte mere pris på hinanden, eller bruge mere tid sammen.

Alt for mange par glemmer at sætte tid af til hinanden, og så tager den ene dag den anden, og vi går og bliver mere og mere utilfredse.

Læs også sex i kalenderen

Vi taler om hvad hver især mangler eller kunne ønske sig mere af, og så er det altid en god ide at spørge sig selv, er jeg en god kæreste, og ville jeg godt være kæreste med mig selv.

Hvor ofte skal jeg have et servicetjek

Der er meget forskel på fra par til par, hvor ofte de ønsker at komme til et servicetjek, nogle kommer en gang hver anden måned andre engang hver halve år.

Prisen for et servicetjek

1200 kr for 1 time og 20 min.

Kontakt

Skriv til sexolog@katrineberling.dk

Tlf: 21963739

Snak jer til bedre sex

december 31, 2009 by Katrine Berling  
Filed under Medieomtale, Parforhold

re

Alt for mange mennesker har et dårligt sexliv, fordi de ikke for fortalt hvad de gerne vil ha.

Noget af det vigtigste for et godt sexliv er, at vi kan kommunikere åbent og fortælle hinanden om vores ønsker og fantasier. Men hvordan får vi startet den svære samtale om sex.

Jeg vil nu give nogle gode råd til hvordan man kommunikere om sex, men hvis det ikke lykkes kan man eventuelt vælge at gå i parterapi. Ofte kan en parterapeut nemlig stille de rigtige spørgsmål der gør at samtalen glider let nemmere.

Du øhh skat… Bedst som du ligger der på knæ og giver ham det frækkeste blowjob – eller det troede du i hvert fald – skærer din kærestes stemme pludselig igennem:– Du skat, det er faktisk meget bedre, hvis du gør det lidt hårdere.

Vi forandrer os hele tiden – også på det seksuelle
Selv om det kan være svært, så er der al mulig grund til at glæde dig over, at du har lært noget nyt om din partner, der bare gør jeres sexliv endnu bedre. Der er jo heller ingen garanti for, at vi altid ved, hvordan vores partner gennem flere år helst vil have det. Vi forandrer os livet igennem. Noget, vi slet ikke nød for fem år siden, kan pludselig være fantastisk i dag. Derfor er det faktisk positivt, hvis din partner kommer og fortæller dig, at han eller hun gerne vil prøve noget nyt, ikke længere tænder helt så meget på noget, som I altid har gjort, eller bare gerne vil røres nye steder.

Husk respekt og kærlighed
Så hvis I gerne vil udvikle jer sammen og blive ved med at have et blomstrende sexliv, er I altså nødt til jævnligt at kommunikere åbent om tingene – der er ingen vej udenom. Og noget af det vigtigste, når I skal tale om sex, er ikke at være nedladende, ondskabsfulde eller hånlige over for hinanden. Når du vil rette på din partner, skal det være på den gode og kærlige måde. På samme måde gælder det, hvis din partner retter på dig eller kommer med ønsker, så vær åben, lyt og lær. Selv om det kan føles som kritik, er det jo udtryk for, at han eller hun ønsker, at I får et bedre sexliv sammen.

Det rigtige tidspunkt
Det kan være svært at finde det helt rigtige tidspunkt til at foreslå ændringer og “rettelser” i jeres sexliv. Der er naturligvis ting, som giver helt sig selv og skal siges, lige når de sker: nemlig hvis der er noget, du ikke kan lide, som er direkte ubehageligt eller gør ondt. Også småjusteringer som f.eks. “det er lidt for hårdt eller lidt for blødt” er bedst at tage i sengen, når det sker. En god regel er altid at sige noget pænt først og så herefter det, som du ønsker ændret. F.eks.: – Jeg elsker at mærke dig inden i mig, men du må ikke støde så hårdt.

Nogle ting skal siges med tøj på
De større ting, som f.eks. at du gerne vil have analsex eller smæk, prøve en fantasi af eller blive bundet, dem skal I tale om uden for sengen, hvor I stille og roligt kan tage en snak om det. Dels fordi man altid er mere sårbar, når man ligger nøgen i sengen, end hvis man sidder i stuen med tøj på. Og dels så er det jo også en god ide at være sikker på, at din partner er med på ideen, før I prøver det af i sengen.


Hjælp snakken i gang
Generelt er det en god måde at komme i gang med samtalen ved at se en erotisk film, en pornofilm eller en undervisningsfilm, der giver eksempler på forskellige stillinger. Det amerikanske Sinclair-institut har udgivet en hel række undervisnings-dvd’er under navnet Fantastisk Sex, der er supergode og pæne at se på. Under eller efter filmen kan I så tale om det, I ser, bruge filmen til at få en dialog i gang og stille hinanden spørgsmål som: Det er da lidt frækt, tænder det også dig? Når I først får taget hul på samtalen, går det meget lettere.

Sådan siger du til – og fra
Husk at, det er en god regel at være åben og imødekommende, hvis din partner kommer med noget nyt. Lyt til det, din partner har at sige. Vis, at du er interesseret i at finde ud af mere om emnet, og spørg ind til det. Hvis det er noget, som du absolut ikke ønsker at deltage i, så afvis det venligt ved f.eks. at sige: Det er ikke lige noget for mig. Det er vigtigt, at den part, der kommer med noget, føler sig hørt og lyttet til, for hvis man bare bliver afvist eller gjort til grin, kommer man ikke med en ide en anden gang, og det er jo rigtig ærgerligt for forholdet.

Læs mere her eller her

Sex i kalenderen

august 19, 2009 by Katrine Berling  
Filed under Medieomtale, Parforhold

Jeg anbefaler altid de par der kommer hos mig, at sætte tid af, til hinanden i kalenderen.

For sex i kalenderen er meget bedre end ingen sex!

- Mange opponerer mod dette i begyndelsen, netop fordi de føler, at det er for planlagt, eller de mener, at man ikke kan sige: ’jeg har lyst til sex på onsdag’, siger Berling til ekstrabladet.dk.

Men det gælder om at vende denne tankegang om! Væk med de negative tanker om, at man ikke har lyst.

- For når man er single, går man og glæder os til sit stævnemøde. Man planlægger, hvad man skal have på, køber nyt undertøj, fantaserer omn hvordan det bliver osv. Der ved man jo med andre ord inden, at man skal have sex. Og det er denne tankegang, jeg gerne vil have frem hos par.

Forspil
Kvinder har brug for forspil, og hvis de ved, at de skal have sex i aften, kan det bruges til at tænde hende ved at lade forspillet begynde allerede om morgenen. Manden kan sende små frække sms’er til hende i løbet af dagen.

- Sex er en grundsten i et parforhold: Man siger, at når man har god sex i et forhold, fylder det 10 procent, men hvis man har dårlig eller ingen sex i et parforhold, fylder det 90 procent. Vi bruger altså masser af energi på ikke at have sex.

EB.dk aug 2009

Sex i kalenderen er bedre end ingen sex

november 25, 2008 by Katrine Berling  
Filed under Parforhold, Sextips

Som sexolog og parterapeut, har jeg mange par i min klinik, der ikke har noget sexliv. Den ene dag tager den anden, og når aftenen falder på, har kvinden ofte ikke energi og lyst til sex.
Men sex er utrolig vigtigt for vores parforhold, fordi det er medvirkende til, at vi føler tryghed og nærhed, og at kroppen udsender en masse lykkehormoner
.

Jeg anbefaler derfor par at sætte sex i kalenderen, fordi planlagt sex efter min mening klart er bedre end ingen sex. Desværre har mange utrolig megen modstand mod det, deres argumenter er, ”hvad nu hvis jeg ikke lige har lyst den dag”, eller ”så bliver det for planlagt”, eller ”det kan man da bare ikke”.
Så slog det mig pludselig, det har rigtig meget at gøre med, hvordan vi tænker omkring sex.

Planlæg erotisk aften

Selv har jeg som single (næsten) altid sex i min kalender, og det fungerer perfekt for mig. Når jeg har en sexaftale med en elsker i min kalender, så glæder jeg mig, det er altid super spændende. Hvilke lege skal vi lege i dag, hvor og hvordan bliver det, og sidst men ikke mindst, hvad skal jeg have på af tøj. Jeg elsker at gøre noget ud af det, planlægge det, så det bliver den helt perfekte aften og nat.
Den anden dag sad jeg sammen med nogle venner, da den ene siger, åh nej, i morgen når jeg kommer hjem forventer min mand, at vi skal have sex, og det orker jeg altså ikke. Og der slog det mig, at hvis det er sådan, vi går og tænker om at have sex med vores partner, så kan jeg godt forstå at der er så mange mennesker, der har for lidt sex. For så er vores tanker allerede negativt indstillet inden vi overhovedet når til sengen.

Så mit råd er, sæt sex i kalenderne, og glæd dig til det, fantaser om det inden, planlæg det, find på nye sjovt lege, eller rollespil, så sex bliver sjovt igen.

God fornøjelse!

Kilde Amine.dk

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes