På orgasmetur i Californien

november 3, 2008 by  
Filed under Kvindens orgasmer

mig-rc3b8d-kjole-100I Oktober 2008 var jeg i Walnut Creek, Californien for at møde Vera og Steve Bodansky, der i 25 år har undervist i kvindelige orgasmer, og har skrevet flere bøger om emnet.

Vera og Steve mener, at vi har misforstået den kvindelige orgasme og at kvinder ikke skal spænde op under sex, men bare overgive sig og slappe af. Desværre har de fleste kvinder aldrig set andre kvinder få orgasme, så derfor ser vi på mændene og efterligner deres orgasmer. Mandens orgasme er: spænding, spænding, spænding, så en udløsning, efterfulgt af lavt energi niveau.

Varm velkomst
Jeg mødte op på adressen og der stod Vera og tog imod mig med et kæmpe knus. Jeg følte mig straks velkommen. Sammen gik vi op i deres lejlighed, hvor Steve tog imod os. Vera og Steve, er nok det mest livsglade ægtepar jeg har mødt i mit liv; de strålede begge af kærlighed, både til hinanden og til livet.

Først lidt teori
Vi satte os ind i deres stue, og vi fik os en lille snak om orgasmer, inden jeg blev iført en lyserød silkekåbe, og vi gik ind i deres soveværelse. Vera tager tøjet af, og ligger sig op sammen med Steve, der har tøj på. Jeg skal sidde ved siden af Vera og se, hvad der foregår.
Bodansky mener, at når der er en orgastisk kvinde i et rum, vil hun automatisk tænde de andre kvinder i rummet, med mindre man altså har lukket af for energien. Så grunden til at jeg skal sidde ved siden af er, at jeg hele tiden skal mærke mig selv, og hvad jeg føler i mit køn. Steve viser mig, hvad han gør på Vera, mens han hele tiden, fortæller mig, hvad han gør. Der sad jeg ved siden af en kvinde, der kunne være min mor, og så hende få en orgasme der varede ½ time. Og så var det min tur.

Min tur til orgasme
Vera og jeg byttede plads, og jeg lå nu nøgen i deres dobbeltseng. Det var lidt underligt, jeg lukkede mine øjne, og fokuserede på det, der skete. Steve fortæller mig hele tiden, hvad han gør, så jeg hele tiden kan fokusere på det, der sker. På den måde kan jeg være i nuet hele tiden, og bare mærke. Steve har de mest magiske og fantastiske hænder, og der var ingen tvivl om, at han vidste, hvad han gjorde og at han havde prøvet det før. Der lå jeg så i ½ time, og oplevede en orgasme, som var helt anderledes end noget jeg havde oplevet før, jeg var helt afslappet i hele kroppen, mens jeg fik det ene peak efter det andet, og jeg kunne have ligget der i timer.

Hjemme igen
Turen til Californien har været en kæmpe oplevelse, ikke mindst har jeg set en 74 årig kvinde få en orgasme på ½ time, men jeg har også selv fået en. Og selv om det det var lidt grænseoverskridende at være i dobbeltsengen hos et ældre ægtepar, så var det også utroligt livsbekræftende. At en kvinde i den alder, er så seksuelt aktiv, glad og lykkelig var fantastisk. Underligt nok var jeg slet ikke nervøs, da jeg tog derover, det var som om, det var det mest naturlige i denne verden.

 

Multiorgasmer for kvinder

oktober 27, 2008 by  
Filed under Kvindens orgasmer

De fleste kvinder er glade for at bare få en orgasme. Men der er nogle, der kan få orgasme et par gange eller tre i løbet af et samleje. Og endelig er der dem, som kan få multiorgasmer – hvor den ene orgasme flyder over i den næste – og næste – og næste… Det må næsten være enhver kvindes drøm!

Øvelse gør mester
Kvinder er så forskellige, både i forhold hvordan deres køn ser ud, og hvordan de kan lide at blive stimuleret. Derfor kan man heller ikke give en direkte opskrift på, hvordan man gør – men det er helt sikkert, at jo mere man lærer sin krop at kende og øver sig, jo bedre bliver orgasmerne også.

Det er vigtigt, at man lærer sin egen krop af kende, og det gør man ved at undersøge sig selv – og så prøve sig frem. Man kan nemlig onanere på rigtig mange forskellige måder: Når man ligger på maven, på ryggen, på alle fire, i badet, man kan stå op og se sig selv i et spejl imens – kun fantasien sætter grænser. I dag kan man også købe meget forskelligt legetøj, så også her handler det om at finde ud af, hvad der er bedst for dig. Det er en fordel at skifte stilling, for så har man typisk nemmere ved også at få orgasme med en partner i forskellige stillinger.

Tips

  • Når vi taler om orgasmer, skal vi også tale om knibeøvelser. Jo stærkere et underliv du har, desto bedre orgasmer får du også, så kom i gang med knibeøvelserne.
  • Hvis du er en af dem, der har en meget følsom klitoris når du først er kommet en gang, så kan du vænne den til at blive stimuleret mere. Du skal bare øve dig og prøve dig forsigtig frem. Så snart du er klar efter den første orgasme, så tager du en tur mere.
  • Man skal hele tiden have fokus på sit køn og hele tiden sende varme og energi derned. Det går altså ikke at ligge og tænke på, at nu vil man også gerne bare have den orgasme i en fart, eller at man skal huske at købe ind eller tage opvasken bagefter.
  • Når du øver dig i at bliver mere orgastisk, så skal du huske din vejrtrækning: Træk vejret helt ned i maven – og pust så ud. Man kan også lege med vejrtræningen ved simpelthen at prøve at trække vejret ekstra hurtigt eller langsomt for at se, om det giver et anderledes resultat.
  • Så skal der sættes bevægelse på legen, så man ligesom kipper med underlivet og skyder det fremad, det er nemlig også med til at få energien til at flyde.
  • Sidst, men ikke mindst: Sæt lyd på og giv slip! Hvis du ligger og holder noget tilbage, vil du også holde din orgasme tilbage. Det er nok dette punkt, der er det sværeste for de fleste kvinder, at give slip. Det er først, når vi helt overgiver os, at vi får de største orgasmer.

 

Er du interesseret i orgasmetræning, så læs mere her.

« Forrige side

Get Adobe Flash player