Gudinde for en dag

december 27, 2011 by  
Filed under Kvinde elsk dig selv, Nyheder

Har du altid drømt om at være gudinde for en dag?

Så læs med her!

Den anden dag var jeg på besøg i Tantra Templet for at få, hvad der viste sig at være mit livs største og mest uforglemmelige overraskelse.

Jeg er lige blevet 40 år, og som gave fik jeg et besøg i templet. Da jeg kom derind, vidste jeg således ikke hvad der skulle ske, og jeg var meget spændt.

Jeg får en kærlig og åben modtagelse af en smuk, feminin og forførende Shakti, hun giver mig et kæmpe knus, tager min hånd,  hjælper mig af med min frakke og fører mig ind i Templets badeværelse. Det var det smukkeste syn, der ventede mig. Ikke nok med at der duftede som i himlen, der var varmt, og så stod der et badekar klar med varmt vand, olie og friske røde rosenblade. Aldrig har jeg set så smukt et syn før, mit hjerte bliver helt rørt.

Den smukke Shakti, der stadig holder mig i hånden, beder mig om at lukke mine øjne og hvisker stille, at jeg skal slappe helt af og  lade hende tage sig af mig.  Jeg bliver langsomt afklædt og ført op i badet, og mens jeg ligger der og nyder det varme, bløde vand, får jeg dejlig afslappende musik i ørene.
Her bliver jeg overladt til at nyde mig selv for en stund. Da Shakti kommer ind igen, rører hun kærligt ved min krop under vandet. Følelsen er helt fortryllende, denne berøring gennem det varme vand. Så samler hun rosenbladene i sine hænder og lader dem drysse ned over mit bryst. Bladene lander forbavsende tungt og forunderligt kærtegnende på min hud. Jeg kaster et blik ned over min krop, som nu er dækket af rosenblade – dette syn er ubeskriveligt, jeg følte mig så forgudet, elsket og fyldt med kærlighed.

Shakti hjælper mig op af badet, byder mig på et glas forfriskende vand og ifører mig en smuk silkekåbe. Så fører hun mig gennem gangen til et andet af templets smukke værelser.

Endnu en overraskelse venter mig her:

I sengen sidder to mænd med lukkede øjne og mediterer, og foran dem ligger der nogle puder som jeg sætter mig på.

Jeg lukker min øjne, tager en dyb indånding og slapper af i min krop. Et smukt Shakti-vers bliver læst op for mig, jeg får chokolade, blomster og igen bliver der drysset friske rosenblade ned over mig. Jeg kan næsten ikke begribe, at noget så fantastisk sker for mig.

Jeg bliver lagt ned og får en eventyrlig tantramassage af disse to fantastiske mænd. Jeg mister næsten fornemmelsen af tid og sted, der er kun en ting jeg kan gøre, det er at åbne op, tage imod og nyde. Jeg er ganske enkelt i himlen nu!

Efter massagen bliver jeg svøbt i varme håndklæder og får igen musik i mine ører, så jeg kan ligge lidt for mig selv og komme tilbage til denne verden.

Jeg er så taknemmelig for denne oplevelse, og jeg ville ønske at alle kvinder mindst en dag i deres liv får muligheden for at tage på et lige så fortryllende eventyr ind i sansernes berusende verden. Jeg tror aldrig, der er nogen, der før har givet mig en så mindeværdig oplevelse.

Efter massagen er jeg helt høj af at være blevet så forkælet, jeg føler mig uendeligt åben og feminin – som en rigtig Gudinde.

Jeg er dybt taknemmelig for alle i Tantra Templet, der var med til at gøre min dag helt fantastisk, det var en uforglemmelige oplevelse. Jeg følte mig så meget som en gudinde i jeres hænder!

Ønsker du også at være Gudinde en dag, kan du ringe og få flere oplysninger hos Tantra Templet på 60 70 51 08 .

Læs også om mit sidste besøg i templet 

 

 

 

 

 

Jade egg workshop med Saida Désilets

december 6, 2011 by  
Filed under Kvinde elsk dig selv, Nyheder

Vi gentager den store succes fra sidste år – Saida Désilets kommer igen til København i Maj 2012!

Saida afholder en workshop for kvinder, der er klar til at vække deres erotiske potentiale:

“The Jade Egg workshop” er en weekend for kvinder, der vil arbejde med krop, bevidsthed, udstråling, energi, sundhed og seksualitet.
Gennem dans og bevægelse, Qi Gong, energiøvelser, åndedrætsøvelser – og ikke mindst det dybdegående arbejde med jadeægget – vil vi styrke og udvikle kvindens kropslige og energimæssige bevidsthed.

De forskellige øvelser fra den taoistiske tradition svarer til Mantek Chias arbejde, som beskrives i hans bog ”Kvindens seksuelle puls”. Den taoistiske tradition tager udgangspunkt i den seksuelles energis enorme fysiske og healende effekt på krop og sind.

Jadeægget bruges samtidig med, at man laver en del af øvelserne på workshoppen. Jade ægget masserer, styrker og healer musklerne i skeden, og det understøtter effekten af selve de fysiske/energetiske øvelser. Det er dog fuldkommen valgfrit om man vil bruge jadeægget på workshoppen – og alle øvelserne kan laves med god effekt uden ægget. Ønsker man at bruge ægget på selve workshoppen foregår det naturligvis tildækket, således at vi hver især ligger under et tæppe.
Øvelserne med jadeægget har mange gavnlige fysiske effekter, idet det holder skeden stærk og spændstig. De fysiske øvelser er med til at øge kontrollen over musklerne i skeden, hvilket intensiverer  både følsomheden og bevidstheden i hele underlivsområdet. Det, at man som kvinde bevidst kan spænde og afslappe musklerne i skeden, medvirker til endnu mere seksuel nydelse og en større udnyttelse af hele vores orgastiske potentiale.

Vores seksualenergi er samtidig vores livsenergi, derfor er kontakten til vores seksualitet så afgørende for vores liv som feminine, sprudlende og kærlighedsfulde kvinder.

Denne workshop er en enestående chance til at forbinde det fysiske arbejde med kroppen med både det energimæssige og seksuelle aspekt, så vores kvindelige og erotiske potentiale kan vibrere med saft og kraft, glæde og skønhed i hele vores krop og væsen – og i alle aspekter af vores liv.

Det er hvad Saida kalder ”The Art of Succulent Living” ! Læs mere om dette i hendes helt igennem fantastiske bog “Emergence of the Sensual Woman”.

Jade eggs og bogen “The Emergence of the Sensual Woman” kan købes allerede nu hos SINFUL.DK De kan også forudbestilles på info@katrineberling.dk senest d. 01.04.12 og så modtager du dem på workshoppen. Det er en stor fordel at have læst bogen (og specielt øvelserne i bogen) inden workshoppen, men det er ikke en forudsætning for deltagelse.

Bogen giver et udførligt indblik i, hvad mange kvinder ikke anede, de havde brug for at vide om deres krop og deres seksuelle potentiale. Den guider kvinder på en indsigtsfuld, autentisk og dybdegående måde til mere kvindelighed, sensualitet, seksualitet, åbenhed og kærlighed.

Workshoppen foregår d. 4-6 maj 2012

Fredag 4. maj, 18:30 ankomst 19-21:30 Undervisning
Lørdag 5. maj, 10:00 – 17:00 Undervisning
Søndag 6. maj, 10:00 – 17:00 Undervisning
Sted: Soulhouse, Hørsholmsgade 20, 2200 København

Workshoppen afholdes på let forståeligt engelsk.

Der er inkluderet frokost Lørdag og Søndag

Der er et begrænset antal pladser – og du er først sikret deltagelse, når du har betalt.

For tilmelding og yderligere information:

Kontakt Katrine på info@katrineberling.dk eller ring på 2196 3739.

Der betales på konto til Danske Bank 3199/0010854334

Prisen er kr. 3499,-

 

Jade æg til en happy yoni!

november 3, 2011 by  
Filed under Kvinde elsk dig selv, Sexlegetøj

I Maj 2011 var jeg til Jade egg workshop med Saida Désilets. Det var en af de bedste workshops, jeg har deltaget i, og jeg anbefaler den varmt til alle.
Efter workshoppen er jeg begyndt at arbejde med de øvelser jeg lærte og har herved fået et meget kærligt forhold til min yoni og mit jade egg, som jeg flittigt bruger.
Jade ægget masserer skeden, hvilket styrker muskulaturen og løsner spændinger – og herved øger man sin yonis sensitivitet. Gennem fokus og bevidsthed på sin yoni, er det som om man får et nyt forhold til hende. Hun bliver en levende, naturlig del af at være kvinde, og man lytter til hende og er opmærksom på, hvad hun har lyst til og brug for.
Samtidig har et Jade egg en god healende energi og er derfor i sig selv sundt at bruge. Man kan sove med ægget hele natten, så ligger det og masserer skeden. Man kan også vælge at gå med det en hel dag, og man kan slet ikke mærke at man har det oppe i sig.
Sidst men ikke mindst er der masser af øvelser man kan lave med sit jade æg, så man træner sin Yoni og gør hende stærk, sund og glad.
Er du blevet nysgerrig på hvad et jade æg kan gøre for dig, så kan du købe Saidas bog eller tilmelde dig hendes online kursus her, eller komme med på workshop i København den første weekend i maj 2012.

Du kan købe Jade æg, og Saidas bog hos sinful.dk

For mere info skriv til info@katrineberling.dk.

Elsker du din Yoni?

marts 17, 2010 by  
Filed under Kvinde elsk dig selv

“Forelsk dig vildt i din fisse præcis som hun er. Værdsæt hende, for din hun er din guide til at være kvinde.”
-
Citat Mama Gena

Desværre er der stadig alt for mange kvinder, der ikke har lyst til at se på sig selv, røre ved sig selv eller fx omtaler sit køn, som “det” eller “den”. For at vi kan få god sex samt nyde os selv og vores seksualitet, må vi  tage ejerskab over vores eget køn, vores krop og vores seksualitet. Enhver kan lære at elske sig selv, og for at finde ind til din kærlighed til dig selv som kvinde anbefaler jeg dig at gennemgå følgende lille  ritual:

1: Har du set dig selv i et spejl?
Hvis du ikke allerede har gjort det, så prøv at finde et spejl frem og virkelig se på dig selv med alt den kærlighed og omsorg, som du overhovedet kan. Husk at din yoni/fisse/blomst, eller hvad du ønsker at kalde hende, er det sted på din krop, der giver dig mest nydelse, det er det sted dine børn bliver undfanget og kommer fra, og der hvor du kan invitere din mand ind til den største nydelse og et møde i dyb kærlighed.

2: Smag på dig selv
Det er en god ide jævnligt at smage på sig selv.  Du kan eksempelvis gøre det, når du er i bad. For så ved du selv, hvordan du smager. Mange kvinder, der skal have oralsex, kan nemlig ikke slappe helt af, fordi de er bange for, at de lugter eller smager dårligt. Men når man ved, hvordan man smager, behøver man ikke at tænke på det. Samtidig vil man opdage, at ens smag ændre sig meget alt efter, hvad man har spist, og hvor man er sin cyklus.

Kvinder skal ikke smage dårligt, og det gør de som regel heller ikke, når de har en god hygiejne. Så hvis man er ren og smager eller lugter direkte dårligt, skal man kontakte sin læge. Der kan være en ubalance i skeden.

3: Mærk dig selv
Mange kvinder ser på mændene og kopierer deres måde at onanere på. Det vil sige, at vi finder en vibrator eller dildo og kører den direkte på uden det store forspil, hvis noget overhovedet. Men hele vores køn er fyldt med 8000 nerveender, der giver os nydelse. Så i stedet for gå direkte på klitoris, så rør ved dig selv først. Begynd med dine inderlår og bevæg dig langsom indad, mærk de ydre kønslæber og giv dig tid, mærk de indre kønslæber, og hav hele tiden fokus der, hvor du rører ved dig selv, og gå så på opdagelse inden i din yoni. Vi mærker ikke meget ved bare at stikke en dildo op, men med hænderne kan vi finde de punkter, som er ekstra sensitive.

4: Fokuser på din yoni
Mærk dit køn flere gang i løbet af dagen, enten ved at knibe op, eller bare ved at sende energi, lyst og kærlighed ned til din yoni og dit underliv. Hvis du ikke er vant til det, vil det måske føles lidt underligt først, men i løbet af noget tid vil du begynde at mærke din seksuelle lyst og energi mere og mere.

5: Tag ordet i din mund
Hvad du kalder din fisse/kusse/yoni, er ikke så betydningsfuldt i sig selv. Men at dit køn hedder noget er vigtigt, så det ikke bliver et ’det’ eller en ’den’. For de ord skaber distance. Nogle gang skal man smage på ordet, sige det højt nogle gange for at vænne sig til det. Men din yoni skal have et navn, og helst et du kan bruge, når du siger til din mand ’skat, vil du slikke min…

God fornøjelse!

En gave til mig selv!

januar 9, 2010 by  
Filed under Kvinde elsk dig selv

 

I september måned gav jeg mig selv en gave, en foto session med Lone Morch fra www.lolosboudoir.com

Lone er danskkatrine_bw-3594 og bor egentlig i San Francisco, men når hun er på besøg i Denmark kan man være så heldig at få lov at booke hende.
Egentlig var det noget af et impulskøb. Jeg stødte på hendes hjemmeside og blev forelsket med det samme, og vidste bare at det var lige noget for mig.
Først ringede Lone og jeg lidt sammen og talte om, hvad det var jeg gerne ville, hvilket udtryk mine fotos skulle have, og så aftale vi en tid.
Da Lone ikke har noget fotostudie i København skulle hun komme hjem til mig. Da hun ankommer, ser vi først alt tøjet igennem. Jeg ville gerne have nogle forskellige udtryk, så noget skulle være i undertøj, et par stilfulde og smukke nøgenfotos, og til sidst ville jeg lave nogle sjove billeder med gummitøj.
Lone er en fantastisk personlighed, og hun formår at gøre det hele så enkelt og afslappet, det var som om jeg havde kendt hende hele mit liv. Nogle vil måske opleve det lettere grænseoverskridende at lade en fremmede person tage foto af en uden tøj på.  For mig virkede det som noget af det mest naturlige i hele verden – jeg tænke slet ikke på, at jeg ikke havde tøj på. Lone var bestemt med til at gøre det let. Man stoler bare på hende 100% og ved, at hun vil finde det bedste frem i en. Hele vejen igennem vores fotosession havde Lone de mest fantastiske ideer til, hvordan jeg skulle sidde, ligge eller stå – og resultatet blev fantastisk.
Efter en uge modtog jeg så en cd med alle fotos på, og jeg var så overrasket, for der var det ene skønne billede af mig efter det andet. Selv de dele af min krop, som jeg måske er mindre glad for, havde hun formået at få fremstillet så det så rigtig godt ud. Jeg skulle udvælge 20 fotos, og dem har jeg nu fået i en fin bog, så jeg har et minde om mig selv. Hvis jeg så har en af de dage, hvor jeg ikke føler mig helt på toppen, så kan jeg tage min bog frem og se hvor smuk jeg kan være – det er da en fortryllende gave at give sig selv.
De fotos som findes af mig på min hjemmeside er fra denne fotosession, og Lone får mine varmeste anbefalinger!

Læs mere om Lone her

Get Adobe Flash player