FORM 2 fra JimmyJane – til den erfarne kvinde.
juni 10, 2011 by Katrine Berling
Filed under Sexlegetøj
Denne vibrator fra JimmyJane, FORM 2, er bestemt ikke for nybegyndere, men for kvinder, der kender sig selv og sin krop godt, og som kan lide at bruge vibrator med en meget kraftig vibration. Det gode ved FORM 2 er, at selv om den er meget kraftig, er den næsten også lydløs, hvilket gør den dejlig diskret at bruge.
Når du leger med FORM 2 er det en god ide at finde kreativiteten frem eksperimentere lidt. Netop fordi den har to ører, kan den give stimulation både direkte på klitoris, på begge sider af klitoris, eller man kan køre den ned langs skedeåbningen.
Der er nærmest Orgasme garanti når man bruger FORM 2, netop fordi den er så kraftig. Har man en meget sensitiv klitoris anbefaler jeg i stedet LAYASpot der er mere blid.
På grund af de kraftige vibrationer fraråder jeg også at man bruger FORM 2 hver dag. Den kan være “stærkt vanedannende”, netop på grund at de gode resultater. Men vænner vi vores klitoris til altid at blive kraftig stimuleret, så mindsker vi samtidig vores sensitivitet og følsomhed. Så gem den til specielle lejligheder!
Onaniråd
Brug altid tid på at kærtegne din krop inden du går direkte til din klitoris. Det giver en større og bedre oplevelse for dig.
Jeg anbefaler altid, at bruge glidecreme med dit legetøj. Husk den skal være vandbaseret da FORM 2 er lavet at silikone.
Fakta om JimmyJane
Vibratoren er lavet af 100% silikone og har forskellige vibrationer. Den er let opladelig og 100% vandtæt, så den kan tages med i bad – og den er let at rengøre.
Form 2 fra JimmyJane kan købes hos Sinful for Kr 899,-
Den får 4 hjerter ud af 6, fordi den virker!
Har vi glemt at elske?
marts 12, 2011 by Katrine Berling
Filed under Parforhold
Lige pludselig er det vigtigste ved sex at være en god elsker, at give hinanden større og bedre orgasmer – og gerne så hurtigt som muligt. Midt i denne jagt på det perfekte knald, glemmer vi desværre ofte hinanden – og vores indre længsel efter kærlighed, intimitet og samhørighed.
Som sexolog og parterapeut oplever jeg, at denne form for “præstationssex” er blevet et problem i mange forhold – og mit spørgsmål er:
Har vi glemt at elske??
Er det vigtigere at give hinanden orgasmer end at mærke hinanden med hjertet? Er vores egen jagt på god sex og selve orgasmen blevet så vigtig, at vi glemmer vores partner, og blot bruger hinanden til at opnå gensidig udløsning?
Som jeg ser det, så er det desværre tilfældet hos mange par, og det kan resultere i manglende lyst – især hos kvinder. For det er rigtig ubehageligt at være sammen med en partner, der dybest set bare vil ha’ noget fra en. Det har ikke meget med kærlighed at gøre.
Jeg kunne også spørge på en anden måde: Hvad vil det sige at “elske”?
Efter min mening er god elskov, når vi har masser af tid til at nyde hinanden og med nærvær og legende nysgerrighed giver plads til det, som opstår. Gerne har vi intense stunder med blid berøring, kærlig og sensuel øjenkontakt – og dybe vejrtrækninger, der bringer nydelsen og lidenskaben ud i hver eneste celle i kroppen.
Det handler ikke om målet/præstationen, orgasmen, men om at være sammen, nyde øjeblikket, hinandens kroppe, at turde åbne og overgive sig til dyb og intens elskov. Den bedste (og mest effektive måde) at opnå dette på er faktisk ved at stoppe jagten på orgasmen!
G-Ki G-punkt vibrator fra JE JOUE
september 10, 2010 by Katrine Berling
Filed under Sexlegetøj
Min nye bedste ven!

Det der gør G-Ki anderledes fra andre g-punkts vibratorer er at den kan justeres i 7 forskellige vinkler, så man kan finde den vinkel, der passer bedst til en – og det er virkelig super smart.
Den kan bruges alene eller sammen med en partner, og det kræver lige lidt tid at lære den ordenligt at kende. I starten vil jeg anbefale at man prøver de forskellige vinkler, en af gangen.
Hvis man bruger den sammen med ens partner, er det en god ide at lade ham stimulere klitoris imens, så man på den måde får dobbelt nydelse. Men klitoris stimulation er bestemt ikke et must, man kan bruge G-Ki alene til at få både G-punkts- og spøjteorgasmer.
Husk altid at bruge masser af glidecreme sammen med dit sexlegetøj, det gør nydelsen endnu større.
Fakta om G-Ki:
Den er fremstillet af 100% silikone.
Den er let at håndtere og rengøre.
Den er opladelig.
Den har 7 forskellige vinkler.
Den har 10 forskellige vibrations niveauer.
Fås i sort, lilla og rose.
Pris
749 kr. hos Sinful.dk
Se min demonstration af G-Ki her:
Har du selv prøvet G-Ki er du velkommen til at komme med din kommentar nedenfor.
Alle kvinder har et G-punkt
april 19, 2010 by Katrine Berling
Filed under Kvindens orgasmer
Ja, det mener jeg, de har! Der er sagt rigtig meget om det kvindelige g-punkt, og der er delte meninger om, hvorvidt vi alle har et eller ej. Men jeg er ikke i tvivl. Alle kvinder har et G-punkt – det skal bare findes.
Navnet g-punkt stammer fra Ernst Gräfenberg, der var den første til at beskrive punktet i vestlig litteratur. Men Taoisterne har kendt til g-punktet i tusinder af år, og de har altid kaldt det Den sorte Perle.
Egentlig er navnet lidt misvisende, fordi det ikke er et punkt som sådan, men mere et område der er meget følsomt og sensitivt. Punktet ligger ca 2-3 cm inde i skeden, tæt på skedeindgangen og ud mod maven. Området føles rillet og svulmer, når kvinden er seksuelt ophidset. Derfor er det langt lettere at finde, når man er ophidset.
Bliver man stimuleret på dette område, føles det helt fantastisk dejligt, og man kan få en G-punkts orgasme. Selve orgasmen føles helt anderledes end en klitoris orgasme, hvilke gør at mange er usikre på, om de har fået orgasmen. Ofte vil kvinder blive meget følelsesmæssigt berørt og kan endda græde under en G-punkt orgasme.
Når man bliver stimuleret på sit G-punkt, vil man ofte få følelsen af at man skal tisse. Men man ikke komme til at tisse på denne måde. Det handler om at slappe mere af, så vil tissefornemmelsen forsvinde – og man kan evt. sprøjte.
Da alle kvinder er forskellige, vil følelsen også være forskellig fra kvinde til kvinde, og nogle kvinder kan som nævnt opleve en smule ubehag ved at blive stimuleret her. Men ofte kan man med blid massage og afslapning løsne op for disse spændinger. Så kvinden med tiden kan lære at føle nydelse.
Stimulation af G-punkt.
Den bedste måde at stimulere sit g punkt på, er ved enten at bruge en finger eller en vibrator. Punktet stimuleres bedst med et pres på området – se mine videoer på youtube nedenfor.
For at få det bedste ud af sit g-punkt er det godt, hvis man er ophidset inden man begynder at stimulere det. Derefter skal man slappe af og virkelig give sin hen, så meget som man kan og samtidig tage nogle meget dybe vejrtrækninger.
Hvordan føles en G-punkt orgasme
Personligt tror jeg, at mange kvinder er i tvivl om deres g-punkt fordi de er i tvivl om, hvordan det skal føles. Og en g-punktsorgasme føles meget anderledes en en klitorisorgasme. Så i stedet for at ligge og lede efter en bestemt følelse, så nyd den følelse, der er. Ofte vil en stimulation af g-punktet medføre dybe følelser og en meget dybere og anderledes form for orgasme.
Hav tålmodighed og fortvivl ikke hvis det ikke lykkes i første forsøg. Det kan tage et stykke tid og lidt øvelse før man kan få en g-punktsorgasme, både hvis man øver sig sammen med en partner, og hvis man bruge en vibrator.
Sprøjteorgasmer.
Når man bliver stimuleret på sit g-punkt kan man få en såkaldt sprøjteorgasme. Men det er vigtigt at huske, at de to ting ikke nødvendigvis hænger sammen. Man kan altså godt få en g-punktsorgasme uden at sprøjte, man kan også sprøjte uden af få orgasmen, og man kan naturligvis også både få orgasme og sprøjte på én gang.
Efter min mening er det ikke det at sprøjte, man som par skal forsøge at opnå, kvinden kan nemlig ikke mærke det alligevel. Men det er selve g-punktorgasmen, der er helt fantastisk og værd at arbejde lidt for at opnå.
Foto the_pink_princess
Mine bedste blowjob tips
april 15, 2010 by Katrine Berling
Filed under Sextips
Forgud han penis
Hvis du kan vise en mand, at du forguder hans penis, er det næste lige meget, hvad du gør – for så vil det være helt fantastisk for ham. Vis ham at du virkelig elsker hans penis – og at du elsker at have den i munden. Samtidig kan du være sikker på, at hvis du nyder at give, så vil han nyde at modtage.
Attitude
Vis ham, at du ved, hvad du gør, at det her er du verdensmester i, og at du elsker det. Gør det, fordi du elsker det – og er det svært for dig i starten, så “fake it till you make it”. Usikkerhed er bare ikke sexet.
Vis dig frem
Tænk på hvordan du ser ud, når du giver et blowjob. Mange mænd er meget visuelle og elsker at se pigen virkelig nyde det.
Vær opmærksom på hvordan du sidder. Sid så han har frit udsyn til dig, ret ryggen og skyd brysterne frem. Sidder du på hug eller knæ foran ham, må du meget gerne sprede benene og røre ved dig selv samtidig, så han rigtig kan se og mærke din liderlighed. Ligger du på maven, så løft enden og skyd den en anelse op i vejret.
Initiativ
Vær ikke bange for at tage initiativ. Mænd elsker at blive overrasket med et blowjob, og der er masser af muligheder. Du kan tage ham, når han kører bil, når I er en tur i skoven, på et toilet i Magasin – eller giv ham det som velkomst, når han kommer hjem fra arbejdet. Find kreativiteten frem – det betaler sig i det lange løb, da en mand ofte er tilfreds når han mærker, at hans kvinde begærer ham.
Sådan begynder du:
Tag altid forsigtigt fat i begyndelsen, især hvis han er slap. En god måde at få ham stiv på er ved at tage fat i hans penis med den ene hånd og så klemme lidt om den, (tænk på en blodtryksmåler, der skal pumpes op) – det gør nemlig, at blodet løber ud i penis og får den til at blive stiv.
Brug altid masser af glidecreme, for det gør det meget mere behageligt for manden. Hvis du ikke har noget ved hånden, kan du bruge masser af spyt. En god ide er at tage godt fat om mandens penis og så kigger du ham dybt ind i øjnene, mens du lader dit spyt løbe ned over hans penis.
Du må rigtig gerne tale til ham imens. Fortæl ham, hvor dejlig en pik han har, eller hvad du har tænkt dig at gøre ved ham. Se ham i øjnene og send ham frække blikke.
Sådan bruger du hånden:
Pas på hans forhud, det er ikke et hit at hive for kraftigt tilbage, det kan faktisk gøre ondt på nogle mænd. Når du kører op og ned med hånden, så tænk på at klemme lidt mere, når du kører op, og på at slippe dit greb lidt, når du kører ned. På den måde får du forhuden med, og det bliver mere behageligt for manden.
Tænk på at have løse håndled og lad dem gerne dreje, for på den måde stimulerer du nemlig mest muligt af penis. Du kan lave en lille bevægelse med din tommelfinger, så du ligesom får forhuden med op over penishovedet og ned igen.
Varier tempoet, men husk, at jo hurtigere og kraftigere du tager fat, jo tættere kommer han som regel på en udløsning. Derfor er det godt at være lidt blid i starten. Og ønsker du, at han skal holde længere, sætter du tempoet ned eller skifter rytme.
God fornøjelse!
Har dit parforhold brug for et servicetjek?
april 14, 2010 by Katrine Berling
Filed under Parforhold
Hvordan har dit parforhold det?
Man behøver bestemt ikke have problemer i sit parforhold for at gå i parterapi. Som parterapeut oplever jeg flere og flere par, der kommer til mig
for at få et såkaldt servicetjek. Og det er bestemt ikke nogen dårlig ide. Ofte er det nemlig sådan, at parret oplever, at det er lettere at tale om problemerne og finde løsninger, når problemet ikke er gået helt i hårdknude. Samtidig gør det en stor forskel, at der sidder en tredjepart og lytter med og stiller spørgsmål. For hvis der først er opstået problemer, og der er kold luft mellem parterne, kan det være meget sværere at komme overens. Derfor er det en god ide at tage det i opløbet.
Og hvorfor egentlig ikke, vi tager jo også vores bil til et servicetjek for at sikre os, at den kører optimalt, og det samme anbefaler jeg, at man gør med sit parforhold. Alle har brug for lidt olie, eller det at blive opladet engang imellem.
Hvad er et servicetjek
Når et par kommer til mig første gang til et servicetjek, taler vi om hvad der virker rigtig godt for dem, og hvor de har brug for at arbejde lidt. Det kan handle om at gå fra et godt sexliv til et fantastisk sexliv, måske er det vigtigt at blive bedre kærester og sætte mere pris på hinanden, eller måske skal man blot bruge mere tid sammen.
Alt for mange par glemmer at sætte tid af til hinanden og bruge energi på parforholdet og det at være kærester, og så tager den ene dag den anden, og vi går og bliver mere og mere utilfredse. Læs mere herom i sex i kalenderen
Vi taler om, hvad parterne hver især mangler eller kunne ønske sig mere af. Det er altid en god idé at spørge sig selv, er jeg en god kæreste – og ville jeg have lyst til at være kæreste med mig selv? For umiddelbart er der nok stor sandsynlighed for, at din partner har det på samme måde.
Hvor ofte skal jeg have et servicetjek
Der er meget forskel på fra par til par, hvor ofte de ønsker at komme til et servicetjek, nogle kommer en gang hver anden måned andre engang hver halve år.
Prisen for et servicetjek
1200 kr for 1 time og 20 min.
Kontakt
Skriv til sexolog@katrineberling.dk
Tlf: 21963739




