Øvelse gør dig til mester!
oktober 11, 2011 by Katrine Berling
Filed under Nyheder, Parforhold
Jeg har netop været til foredrag og workshop i London med Joseph Kramer, som har USA´s største og eneste bodyworker skole og som har undervist tusinde af mennesker i, hvordan de får bedre sex.
Emnet var Erotic Practice: Be Your Own Sex Coach!
Budskabet var klart og entydigt: Hvis vi gerne vil være gode til noget må vi øve os, det gælder også for SEX.
Den gode nyhed er, at du ikke behøver at sætte flere timer af dagligt for at opleve en forandring. Joseph anbefaler at lave blot 15 minutters praktisk træning hver dag, enten alene eller sammen med din partner. Øvelsen skal være simpel, og det er vigtigt at slippe sit fokus på selve orgasmen, og i stedet bruge sin energi på at udforske sig selv og hinanden.
Formålet med øvelserne er at ændre vores fokus og vores sexvaner, idet vi lærer at mærke os selv på nye måder. Øvelserne kan fx have til formål at vække sensitiviteten til live, eller at lære at modtage eller give uden det mål, som orgasmen i sig selv bliver for mange mennesker.
Sådan gør du:
- Først skal du/I have et overordnet mål med øvelsen. Hvad mangler du at lære, for at få det sexliv, som du har lyst til?
- Der skal være et start- og et sluttidspunkt. Det gør øvelsen mere overskuelig.
- Til sidst anbefaler Joseph at skrive dagbog over, hvad man har fået ud af øvelsen, og hvordan var eksempelvis ens sindstilstand, kom der nogle følelser op osv. Dette kan du så vælge at gå mere i dybden med, hvis du har lyst til det.
Ideer til enkle øvelser:
- Masser blidt og nænsomt dit G- punkt i 15 min hver dag – eller få din partner til at gøre det.
- Kærtegn eller masser din penis med et enkelt strøg – eller få din partner til at gøre det.
- Masser på eller omkring klitoris med en finger – eller få din partner til det.
- Gør lige præcis det, som føles helt rigtigt for dig eller din partner.
Samme øvelse gentages med nysgerrighed, nærvær og indføling minimum 4 gange om ugen i ca. 6 uger.
Rigtig god fornøjelse!
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at bestille en konsultation hos mig, så du/I kan få nogle øvelser med hjem, der passer lige til dig/jer.
Er du interesseret i at vide mere om Joseph eller se alle de fantastiske videoer, han har på sin hjemmeside, kan du trykke på linket neden for og købe adgang til hans bibliotek og hermed masser af inspiration. Jeg kan varmt anbefale det.




