Elsker du din Yoni?
marts 17, 2010 by Katrine Berling
Filed under Kvinde elsk dig selv
“Forelsk dig vildt i din fisse præcis som hun er. Værdsæt hende, for din hun er din guide til at være kvinde.”
- Citat Mama Gena
Desværre er der stadig alt for mange kvinder, der ikke har lyst til at se på sig selv, røre ved sig selv eller fx omtaler sit køn, som “det” eller “den”. For at vi kan få god sex samt nyde os selv og vores seksualitet, må vi tage ejerskab over vores eget køn, vores krop og vores seksualitet. Enhver kan lære at elske sig selv, og for at finde ind til din kærlighed til dig selv som kvinde anbefaler jeg dig at gennemgå følgende lille ritual:
1: Har du set dig selv i et spejl?
Hvis du ikke allerede har gjort det, så prøv at finde et spejl frem og virkelig se på dig selv med alt den kærlighed og omsorg, som du overhovedet kan. Husk at din yoni/fisse/blomst, eller hvad du ønsker at kalde hende, er det sted på din krop, der giver dig mest nydelse, det er det sted dine børn bliver undfanget og kommer fra, og der hvor du kan invitere din mand ind til den største nydelse og et møde i dyb kærlighed.
2: Smag på dig selv
Det er en god ide jævnligt at smage på sig selv. Du kan eksempelvis gøre det, når du er i bad. For så ved du selv, hvordan du smager. Mange kvinder, der skal have oralsex, kan nemlig ikke slappe helt af, fordi de er bange for, at de lugter eller smager dårligt. Men når man ved, hvordan man smager, behøver man ikke at tænke på det. Samtidig vil man opdage, at ens smag ændre sig meget alt efter, hvad man har spist, og hvor man er sin cyklus.
Kvinder skal ikke smage dårligt, og det gør de som regel heller ikke, når de har en god hygiejne. Så hvis man er ren og smager eller lugter direkte dårligt, skal man kontakte sin læge. Der kan være en ubalance i skeden.
3: Mærk dig selv
Mange kvinder ser på mændene og kopierer deres måde at onanere på. Det vil sige, at vi finder en vibrator eller dildo og kører den direkte på uden det store forspil, hvis noget overhovedet. Men hele vores køn er fyldt med 8000 nerveender, der giver os nydelse. Så i stedet for gå direkte på klitoris, så rør ved dig selv først. Begynd med dine inderlår og bevæg dig langsom indad, mærk de ydre kønslæber og giv dig tid, mærk de indre kønslæber, og hav hele tiden fokus der, hvor du rører ved dig selv, og gå så på opdagelse inden i din yoni. Vi mærker ikke meget ved bare at stikke en dildo op, men med hænderne kan vi finde de punkter, som er ekstra sensitive.
4: Fokuser på din yoni
Mærk dit køn flere gang i løbet af dagen, enten ved at knibe op, eller bare ved at sende energi, lyst og kærlighed ned til din yoni og dit underliv. Hvis du ikke er vant til det, vil det måske føles lidt underligt først, men i løbet af noget tid vil du begynde at mærke din seksuelle lyst og energi mere og mere.
5: Tag ordet i din mund
Hvad du kalder din fisse/kusse/yoni, er ikke så betydningsfuldt i sig selv. Men at dit køn hedder noget er vigtigt, så det ikke bliver et ’det’ eller en ’den’. For de ord skaber distance. Nogle gang skal man smage på ordet, sige det højt nogle gange for at vænne sig til det. Men din yoni skal have et navn, og helst et du kan bruge, når du siger til din mand ’skat, vil du slikke min…
God fornøjelse!


