Syv af sexlivets faldgruber
juli 28, 2009 by Katrine Berling
Filed under Medieomtale
Mange par er uenige om alt fra trekantsex, partnerens vægt til størrelsen og gørelsen. Ny undersøgelse sætter tal på, og sexolog råder: Tal sammen om sex.
Af Lea Pagh og Tine Damgaard
Når mænd og kvinder går til den på lagnerne, er det nogle gange med vidt forskellige forventninger om kærlighed og sex. Det viser en online-stikprøve af kvinder og mænds holdning til sex og samliv, som det internationale mandesite Askmen.com står bag.
Over 50.000 af sitets læsere fra USA svarede på online-spørgeskemaet The Great Male Survey 2009.
I samarbejde med Yahoo blev et lignende spørgeskema lagt ud til kvinder. På fire uger havde 19.000 svaret på spørgsmålene.
Visse ting er kønnene rørende og forudsigeligt enige om, mens andre svar er temmelig overraskende. Sexolog og parterapeut, Katrine Berling, har set undersøgelsen:
“Mange par er rigtig dårlige til at kommunikere omkring sex, og fortælle deres partner, hvad de egentlig ønsker. Når par har været sammen i mange år, og har gjort det samme altid, er det meget svært for de fleste at komme med nye ønsker.”
Uddrag af undersøgelsen:
1. Hvor vigtigt er det for mænd og kvinder, at de kan høre bryllupsklokkerne ringe på en date?
Svarene fortæller, at størstedelen af både mænd og kvinder stadig drømmer om at blive gift på et eller andet tidspunkt. Derfor er det vigtigt for begge køn, at daten eller kæresten er ægteskabspotentiale. For hvorfor spilde tiden på en date, der alligevel aldrig fører til en ring på fingeren?
Begge køn ser i øvrigt helst ikke, at den anden er en alt for erfaren dater. Begge parter er enige om, at den kommende eneste ene ikke må have haft for mange sexpartnere.
Sexolog og parterapeut Katrine Berling siger om resultatet:
“Alle kvinder har et inderligt ønske, om at de gerne vil elskes, derfor sidder de fleste kvinder og tænker, om han er MANDEN, når de møder deres date for først gang. Mænd har det ofte lidt anderledes, de kan godt nyde en sjov date, og have god sex, selv om det ikke er med den eneste ene.”
“Der er stadig meget tabu om, hvor mange partnere vi har været sammen med, og mange ønsker, at deres tilkommende ikke har været for meget omkring. Derfor lyver mange også, om hvor mange de egentlig har været sammen med.”
Læs hele artiklen her

