Klæd dig ud til fræk sex
marts 2, 2009 by Katrine Berling
Filed under Medieomtale, Sextips
Holder gnisten
For sexolog og parterapeut Katrine Berling, der selv holder af at iklæde sig diverse latexudstyr, er det vigtigt, at man holder gnisten i sit parforhold i live, så det ikke går hen og bliver trivielt og kedeligt. Og en af de bedste måder, man kan gøre det på, er ved at lege, være kreative og opfindsomme.
- Rollespil er fantastiske til formålet, og her gælder det om at være opfindsom, udtænke gode planer, og hvis man vil gøre det ekstra frækt, kan man bruge tøjet til at skabe et endnu bedre seksuelt udtryk, siger Berling til ekstrabladet.dk.
- Personligt synes jeg, det er fantastisk at lege med min seksualitet gennem mit tøj, så jeg den ene dag kan være en lille sexkilling i mit Agent Provocateur-lingerie og vimse rundt om min mand og gøre, hvad han befaler, og den næste kan jeg finde gummitøjet og pisken frem.
- Jeg kan bruge timer på at finde på og gøre mig klar til sådan en aften, og det er i sig selv utroligt ophidsende. Og det er altid et hit, for de fleste mænd elsker, når deres kvinder er opfindsomme på denne konto, forklarer sexologen.
Mange rollespil
Ifølge Katrine Berling er der mange måder, man kan lave rollespil på: Man kan lege de klassiske lege som stuepigen og herren, den ulydige borger og politimanden, eller sygeplejersken og patienten.
Man kan gøre det som en overraskelse til sin partner, så når han kommer hjem, står man i sit frække outfit og tager imod ham, og man har planlagt hele aftenen, uden at han ved det, og så skal han eller bare nyde det.
Man kan sende en mail og/eller en pakke til sin partner med det tøj, man ønsker, at hun skal have på, og med instrukser om, hvad resten af aftenen skal indeholde. Man kan lægge et brev med et par blindfolds uden for døren og så bede ham/hende om at tage dem på, inden de kommer ind, så ved man nemlig ikke, hvad man kommer ind til.
Een ting skal man dog huske: man skal kende hinanden og ikke gå over hinandens grænser, for det skal være sjovt at lege. Og hvis man skal kunne slappe af i legen, skal man være sikke på, at man er tryg i sin partners hænder, og at der ikke bliver gjort noget, man ikke ønsker.

