Første date

juni 23, 2009 by  
Filed under nyheder

Når vi går på første date, er det vigtigt at give et godt indtryk af os selv -  samtidig med at man er afslappet og naturlig og ikke prøver at være noget, man ikke er.

Det er altid et godt træk at vise interesse for den person, vi er på date med ved at stille spørgsmål, lytte og generelt vise interessere. Man har som regel en god date, når man oplever nærvær, en grad af samhørighed eller fællesskab – samt når vi føler os specielle eller udvalgte.

Derfor er der også nogle ting, man bare ikke gør på sin første date. De fleste er heldigvis enige om, at det er dårlig stil at sms’e eller tale i mobil, når man er på date. Hvis vores date sidder og taler i mobil, så føler vi os mindre sete. Det signalerer, at han/hun ikke er særlig interesseret i os og har vigtigere ting at tænke på.

At tale om sine tidligere forhold og sin eks på første date er heller ikke cool. Det kan indikere, at man ikke helt er kommet sig over sine tidligere forhold, og at man holder fast i fortiden.

Har du en blind date eller en date, du har mødt gennem netdating, kan det være en fordel at lave korte aftaler til første date. Fx. at drikke en kop kaffe, gå en tur sammen eller andet. For hvis det viser sig, at du er kommet på date med en, du ikke har god kemi med, så kan hurtigt komme videre i dagens program. Det er lidt surt at sidde på en dyr restaurant og skulle igennem en tre-retters menu med en, som du bestemt ikke har lyst til at se igen.

Speak Your Mind

Tell us what you're thinking...
and oh, if you want a pic to show with your comment, go get a gravatar!

Get Adobe Flash playerPlugin by wpburn.com wordpress themes