Snak jer til bedre sex
december 31, 2009 by Katrine Berling
Filed under Medieomtale, Parforhold
Alt for mange mennesker har et dårligt sexliv, fordi de ikke for fortalt hvad de gerne vil ha.
Noget af det vigtigste for et godt sexliv er, at vi kan kommunikere åbent og fortælle hinanden om vores ønsker og fantasier. Men hvordan får vi startet den svære samtale om sex.
Jeg vil nu give nogle gode råd til hvordan man kommunikere om sex, men hvis det ikke lykkes kan man eventuelt vælge at gå i parterapi. Ofte kan en parterapeut nemlig stille de rigtige spørgsmål der gør at samtalen glider let nemmere.
Du øhh skat… Bedst som du ligger der på knæ og giver ham det frækkeste blowjob – eller det troede du i hvert fald – skærer din kærestes stemme pludselig igennem:– Du skat, det er faktisk meget bedre, hvis du gør det lidt hårdere.
Vi forandrer os hele tiden – også på det seksuelle
Selv om det kan være svært, så er der al mulig grund til at glæde dig over, at du har lært noget nyt om din partner, der bare gør jeres sexliv endnu bedre. Der er jo heller ingen garanti for, at vi altid ved, hvordan vores partner gennem flere år helst vil have det. Vi forandrer os livet igennem. Noget, vi slet ikke nød for fem år siden, kan pludselig være fantastisk i dag. Derfor er det faktisk positivt, hvis din partner kommer og fortæller dig, at han eller hun gerne vil prøve noget nyt, ikke længere tænder helt så meget på noget, som I altid har gjort, eller bare gerne vil røres nye steder.
Husk respekt og kærlighed
Så hvis I gerne vil udvikle jer sammen og blive ved med at have et blomstrende sexliv, er I altså nødt til jævnligt at kommunikere åbent om tingene – der er ingen vej udenom. Og noget af det vigtigste, når I skal tale om sex, er ikke at være nedladende, ondskabsfulde eller hånlige over for hinanden. Når du vil rette på din partner, skal det være på den gode og kærlige måde. På samme måde gælder det, hvis din partner retter på dig eller kommer med ønsker, så vær åben, lyt og lær. Selv om det kan føles som kritik, er det jo udtryk for, at han eller hun ønsker, at I får et bedre sexliv sammen.
Det rigtige tidspunkt
Det kan være svært at finde det helt rigtige tidspunkt til at foreslå ændringer og “rettelser” i jeres sexliv. Der er naturligvis ting, som giver helt sig selv og skal siges, lige når de sker: nemlig hvis der er noget, du ikke kan lide, som er direkte ubehageligt eller gør ondt. Også småjusteringer som f.eks. “det er lidt for hårdt eller lidt for blødt” er bedst at tage i sengen, når det sker. En god regel er altid at sige noget pænt først og så herefter det, som du ønsker ændret. F.eks.: – Jeg elsker at mærke dig inden i mig, men du må ikke støde så hårdt.
Nogle ting skal siges med tøj på
De større ting, som f.eks. at du gerne vil have analsex eller smæk, prøve en fantasi af eller blive bundet, dem skal I tale om uden for sengen, hvor I stille og roligt kan tage en snak om det. Dels fordi man altid er mere sårbar, når man ligger nøgen i sengen, end hvis man sidder i stuen med tøj på. Og dels så er det jo også en god ide at være sikker på, at din partner er med på ideen, før I prøver det af i sengen.
Hjælp snakken i gang
Generelt er det en god måde at komme i gang med samtalen ved at se en erotisk film, en pornofilm eller en undervisningsfilm, der giver eksempler på forskellige stillinger. Det amerikanske Sinclair-institut har udgivet en hel række undervisnings-dvd’er under navnet Fantastisk Sex, der er supergode og pæne at se på. Under eller efter filmen kan I så tale om det, I ser, bruge filmen til at få en dialog i gang og stille hinanden spørgsmål som: Det er da lidt frækt, tænder det også dig? Når I først får taget hul på samtalen, går det meget lettere.
Sådan siger du til – og fra
Husk at, det er en god regel at være åben og imødekommende, hvis din partner kommer med noget nyt. Lyt til det, din partner har at sige. Vis, at du er interesseret i at finde ud af mere om emnet, og spørg ind til det. Hvis det er noget, som du absolut ikke ønsker at deltage i, så afvis det venligt ved f.eks. at sige: Det er ikke lige noget for mig. Det er vigtigt, at den part, der kommer med noget, føler sig hørt og lyttet til, for hvis man bare bliver afvist eller gjort til grin, kommer man ikke med en ide en anden gang, og det er jo rigtig ærgerligt for forholdet.
Piercingaften i swingerklubben
december 12, 2009 by Katrine Berling
Filed under Medieomtale
Læs her om min aften i City swinger på amager Jeg var der sammen med Jack Rubini, der skulle ned og pierce folk i swingerklubben. Det var en anderledes aften, med en masse glade mennesker der den dag ikke skulle have sex, men alle var der fordi de ville ha en piercing det ene eller andet sted.
Forleden dag var jeg med Jack Rubine og hans smukke kone Louise i swingerklub, og nej vi skulle ikke have sex. Jack var dernede for at lave intimpiercinger på folk i swingerklubben, hans kone hjalp til og jeg kiggede nysgerrigt på.
Der blev lavet 20 piercinger i alt, nogle skulle bare have en enkelt og andre et par stykker, og der blev lavet huller i brystvorter, navler, ydre og indre kønslæber, penis, i pungen og mellemkødet. Og det var bestemt ikke kedeligt at deltage i, selv om Jack aldrig får lov til at stikke i mig.
Sådan foregår det
Personen der skulle pierces, lagde sig op i en gynækologstol, blev så renset der, hvor der skulle stikkes og fik så en forklaring på, hvad der skulle ske.
Jack er en fantastisk piercer, og han gav sig tid til at fortælle og forklare alt, hvad der skulle ske, så alle følte sig godt tilpas. Inden han stak nålen i folk, var der tid til at tage dybe vejrtrækninger, så personen kunne falde lidt ned, og det var faktisk sjovt, for så vi stod vi 15 mennesker i det lille rum og så på, og når Jack sagde, så tager du en dyb vejrtrækning, var det som om hele rummet trak vejret sammen, og så kom prikket. Wupti og så var det ovre. Tror nok jeg lavede et par sjove ansigter en gang imellem, men det tog de alle meget pænt.
Hvorfor blive piercet?
Der kan være mange grunde til at folk bliver piercet, og den mest almindelige grund er selvfølgelig udsmykning, ligesom folk har huller i ørene, men en navlepiercing eller bryst piercing er også et smykke.
Seksuel funktion
Men når vi kommer til piercinger i vores intime dele behøver det ikke kun at have et udsmykningseffekt, det kan nemlig også bruges seksuelt, både til at få mere nydelse med også hvis man har leget med dominans og SM.
Og så er der selvfølgelig dem, der tænder på piercingerne, som har det som en fetish , de bliver simpelthen ophidset af piercinger og må bare sutte eller slikke på dem, når de ser en.
Hvordan bruges piercinger seksuelt.
Tungepiercing
Den er både til mænd og kvinder, og det kan både være et smykke, men den kan også bruges, når man har oralsex, men husk hvis du i forvejen er dårlig til oralsex, så hjælper det altså ikke at komme en piercing i.
En anden ting der er vigtigt at huske på når vi taler piercinger, er, at laver man oralsex, skal man passe på sine tænder, det er så surt at knække en tand på grund af en piercing.
Piercinger til Kvinder
Klitoris forhud – en vandret stav
En lille stav der sættet i forhuden på klitoris, og den gør, at den skulle blive lettere at få orgasmer. Når man har haft den i et stykke tid skal den dog lige justeres lidt, for at den bevarer sin virkning.
Når man har haft den i nogle måneder kan virkningen blive mindre fordi man vænner sig til den, så kan man tage den ud og holde en pause, og så sætte den i igen senere. Man skal dog være sikker på at hullet er helet helt, ellers vil det vokse sammen.
De indre og ydre kønslæber
Ringe i forskellige størrelser
Der sidder masser af nerve ender i både de ydre og indre kønslæber, og derfor kan man få meget glæde af piercingerne her.
Men det er ikke det eneste, man kan bruge det til. Når man har en piercing i begge sine indre kønslæber, kan man bruge dem til bedre at lave en invitation til manden, ved at åbne sig op for ham. Faktisk kan man få nogle kæder man kan sætte rund om benene og så hæfte fat i ringene, det gør, at når kvinden spreder sine ben, vil hendes kønslæber automatisk åbne sig.
Piercingerne i de ydre kønslæber kan man bruge som et kyskhedsbælte, hvis man vil det, så kan man sætte en lås i, så kvinden ikke kan åbne sig og derved ikke have sex med andre, eller lege med sig selv.
Piercinger til mænd
Pubic piercing
Ses mest på mænd, og er en lille ring der sidder oppe, hvor penis begynder. Den skal efter sigende kunne bruges til at stimulerer kvinden under samleje. Især hvis hun ridder ham og kan køre sin klitoris over hans ring, for at stimulere sig selv.
Guiche
En lille ring, der sidder i mandens perenium altså mellemkødet.
Ringen kan bruges til at hive i eller trykke med, hvis man trykker på den, kan man stimulere mandens g-punkt og det skulle efter sigende give stor nydelse.
Prins Albert
Ring der sidder gennem urinrøret i penishovedet.
Også denne ring kan være dejlig for nogle kvinder, når de bliver penetreret. Fordi kvinden kan mærke ringen inde i sig. Men man kan også bruge den til at fastsætte penis nede i en Guiche piercing, på den måde forhindre man manden i at få rejsning, og man er så sikker på at han ikke laver numre.
Godt at vide
Det er forskellige fra piercing til piercing, hvor lang tid det tager at hele, men det kan godt tage op til 6 uger, og så er det vigtigt at man passer og plejer dem, så der ikke kommer betændelse i.
En anden ting der er vigtigt at huske på når vi taler piercinger, er, at laver man oralsex, skal man passe på sine tænder, det er så surt at knække en tand på grund af en piercing.
Læs mere om Jack Rubini her www.piercing.dk og www.piercing-shop.dk
Artiklen er fra Amine.dk
Hvis du vil se flere af mine youtube så gå ind her
Foto fra Jenny-pics


