På orgasmetur i Californien
november 3, 2008 by Katrine Berling
Filed under Kvindens orgasmer
I Oktober 2008 var jeg i Walnut Creek, Californien for at møde Vera og Steve Bodansky, der i 25 år har undervist i kvindelige orgasmer, og har skrevet flere bøger om emnet.
Vera og Steve mener, at vi har misforstået den kvindelige orgasme og at kvinder ikke skal spænde op under sex, men bare overgive sig og slappe af. Desværre har de fleste kvinder aldrig set andre kvinder få orgasme, så derfor ser vi på mændene og efterligner deres orgasmer. Mandens orgasme er: spænding, spænding, spænding, så en udløsning, efterfulgt af lavt energi niveau.
Varm velkomst
Jeg mødte op på adressen og der stod Vera og tog imod mig med et kæmpe knus. Jeg følte mig straks velkommen. Sammen gik vi op i deres lejlighed, hvor Steve tog imod os. Vera og Steve, er nok det mest livsglade ægtepar jeg har mødt i mit liv; de strålede begge af kærlighed, både til hinanden og til livet.
Først lidt teori
Vi satte os ind i deres stue, og vi fik os en lille snak om orgasmer, inden jeg blev iført en lyserød silkekåbe, og vi gik ind i deres soveværelse. Vera tager tøjet af, og ligger sig op sammen med Steve, der har tøj på. Jeg skal sidde ved siden af Vera og se, hvad der foregår.
Bodansky mener, at når der er en orgastisk kvinde i et rum, vil hun automatisk tænde de andre kvinder i rummet, med mindre man altså har lukket af for energien. Så grunden til at jeg skal sidde ved siden af er, at jeg hele tiden skal mærke mig selv, og hvad jeg føler i mit køn. Steve viser mig, hvad han gør på Vera, mens han hele tiden, fortæller mig, hvad han gør. Der sad jeg ved siden af en kvinde, der kunne være min mor, og så hende få en orgasme der varede ½ time. Og så var det min tur.
Min tur til orgasme
Vera og jeg byttede plads, og jeg lå nu nøgen i deres dobbeltseng. Det var lidt underligt, jeg lukkede mine øjne, og fokuserede på det, der skete. Steve fortæller mig hele tiden, hvad han gør, så jeg hele tiden kan fokusere på det, der sker. På den måde kan jeg være i nuet hele tiden, og bare mærke. Steve har de mest magiske og fantastiske hænder, og der var ingen tvivl om, at han vidste, hvad han gjorde og at han havde prøvet det før. Der lå jeg så i ½ time, og oplevede en orgasme, som var helt anderledes end noget jeg havde oplevet før, jeg var helt afslappet i hele kroppen, mens jeg fik det ene peak efter det andet, og jeg kunne have ligget der i timer.
Hjemme igen
Turen til Californien har været en kæmpe oplevelse, ikke mindst har jeg set en 74 årig kvinde få en orgasme på ½ time, men jeg har også selv fået en. Og selv om det det var lidt grænseoverskridende at være i dobbeltsengen hos et ældre ægtepar, så var det også utroligt livsbekræftende. At en kvinde i den alder, er så seksuelt aktiv, glad og lykkelig var fantastisk. Underligt nok var jeg slet ikke nervøs, da jeg tog derover, det var som om, det var det mest naturlige i denne verden.


